![](https://help.apple.com/assets/63B87829CE32D578D65A85E4/63B8782ACE32D578D65A85EB/da_DK/f1e225cbd2d09efe77ff8d1f7aaecc6d.png)
Slet fotos i iCloud ved hjælp af Fotos på Mac
Hvis du har brug for mere iCloud-lagringsplads, kan du opgradere din aftale om iCloud-lagring. Se Opgrader til iCloud+. Hvis du ikke vil opgradere din aftale, kan du slette nogle fotos fra iCloud for at frigøre lagringsplads. Her er en let metode til at oprette kopiere og derefter slette fotos i iCloud fra Fotos på din Mac.
Opret kopier af de fotos, du vil slette
Du kan oprette kopier af de fotos, der opbevares i iCloud ved at hente originalerne til din Mac og derefter eksportere dem til et sikkert opbevaringssted.
Vælg Fotos > Indstillinger i Fotos
på din Mac, klik på iCloud, og vælg “Hent originaler til denne Mac”.
Du skal måske vente, mens de originale fotos hentes fra iCloud til systemets fotobibliotek. (Hvis du tidligere har valgt muligheden, er dine originaler allerede gemt i biblioteket). Nederst i Fotos-vinduet viser en besked status for opdatering af dit bibliotek.
Vælg de fotos, du vil eksportere, når opdateringen er færdig.
Vælg Arkiv > Eksporter > Eksporter [antal] fotos, vælg de ønskede eksportindstillinger, og klik derefter på Eksporter.
Vælg en placering i Finder eller en ekstern disk at gemme dine arkiver i, og klik derefter på Eksporter.
Slet de originale fotos fra systemets fotobibliotek
Når du sletter arkiver fra systemets fotobibliotek, slettes de også i iCloud.
Vælg de arkiver, du vil slette, tryk på Slettetasten, og klik derefter på Slet.
De slettede fotos vises nu i albummet Slettet for nylig i indholdsoversigten. Du skal slette dem fra albummet Slettet for nylig for at frigøre iCloud-lagringsplads.
Bemærk: Albummet Slettet for nylig vises kun i indholdsoversigten, når du har slettet fotos. Hvis du sletter eller gendanner fotoene i albummet Slettet for nylig, så det bliver tomt, fjernes det fra indholdsoversigten.
Klik på albummet Slettet for nylig i indholdsoversigten, og vælg de fotos, du vil slette.
Hvis albummet Slettet for nylig er låst, skal du bruge Touch ID eller skrive din adgangskode for at låse det op.
Klik på knappen Slet [n] fotos på værktøjslinjen, og klik derefter på Slet.
Når du har slettet fotoene i systemets fotobibliotek, bliver der mere ledig iCloud-lagringsplads. Fotoene er ikke længere tilgængelige på dine andre enheder, der bruger iCloud.