Eksporter fotos, videoer, lysbilledshow og minder i Fotos på Mac
Eksporter fotos i et valgt format
Du kan eksportere fotos, så du kan importere dem og arbejde med dem i andre apps. Den nemmeste måde at eksportere fotos på er at trække dem til en placering i Finder. Du kan også bruge kommandoen Eksporter, som giver dig mulighed for at angive indstillinger til arkivformat, arkivnavn og organisering af undermapper. Du kan vælge størrelsen og formatet på de eksporterede fotos. Du kan også eksportere et Live Photo som et stillbillede.
I Fotos på din Mac skal du vælge det emne, du vil eksportere.
Vælg Arkiv > Eksporter > Eksporter [antal] fotos.
Klik på lokalmenuen Fototype, og vælg arkivtypen til de eksporterede fotos.
JPEG opretter mindre arkiver, der er egnet til brug på websteder og i andre fotoapps.
TIFF er et arkivformat uden tab, der er godt til at overføre fotos mellem computere og apps.
PNG er et andet arkivformat uden tab, der er populært til webbilleder.
Du kan vælge størrelse, kvalitet og andre eksportindstillinger til en bestemt arkivtype ved at klikke på pil ned ud for lokalmenuen Fototype og derefter vælge de ønskede indstillinger:
Lokalmenuen JPEG-kvalitet (kun JPEG-arkiver): Vælg en opløsning (antal pixel i det eksporterede billede). Opløsningen påvirker den kvalitet, fotos vises og udskrives i.
Afkrydsningsfeltet 16 bit (kun TIFF-arkiver): Vælg, hvis du vil eksportere et billede, der er kompatibelt med ældre 16 bit computerenheder.
Lokalmenuen Farveprofil: Vælg en farveprofil for at opretholde kvaliteten ved visning eller udskrivning på skærme eller printere, der afviger fra dine enheder.
Lokalmenuen Størrelse: Vælg størrelsen på det eksporterede billede.
Klik på lokalmenuen Arkivnavn, og vælg, hvordan de eksporterede arkiver skal navngives (dette trin er valgfrit).
Du kan navngive de eksporterede arkiver med titler, du har givet dem i Fotos, med deres arkivnavne eller med arkivnavne med fortløbende numre. Hvis du vælger Fortløbende, kan du anføre tekst, der skal vises før hvert nummer (f.eks. Fødselsdag - 1, Fødselsdag - 2 osv.).
Klik på lokalmenuen Format på undermappe, og vælg, hvordan de eksporterede arkiver skal inddeles i mapper.
Hvis du f.eks. eksporterer fotos fra flere forskellige dage, kan du vælge, at Fotos skal eksportere hver dag som en undermappe med samme navn som dagen. Vælg Intet, hvis du vil eksportere fotoene som individuelle arkiver uden undermapper.
Klik på Eksporter.
Vælg, hvor de eksporterede fotoarkiver skal gemmes, og klik derefter på Eksporter.
Tip: Hvis du er logget ind med dit Apple-id og har slået iCloud Drive til, kan du eksportere fotoarkiver til iCloud Drive og derefter få adgang til dem fra en Mac, iPhone, iPad eller Windows-computer, der er indstillet til iCloud Drive. Se Brug iCloud Drive til opbevaring af dokumenter.
Eksporter fotos i deres originale format
Du kan eksportere fotos i det originale arkivformat, som de havde, da de blev importeret i dit Fotos-bibliotek. Et Live Photo eksporteres som to separate arkiver: et stillbilledarkiv og et videoarkiv.
I Fotos på din Mac skal du vælge de fotos, du vil eksportere.
Vælg Arkiv > Eksporter > Eksporter uændret original.
Hvis du vil eksportere IPTC-oplysninger (tildelte IPTC-metadata og nøgleord) som et tilknyttet XMP-arkiv, skal du vælge afkrydsningsfeltet Eksporter IPTC som XMP.
Klik på lokalmenuen Arkivnavn, og vælg, hvordan de eksporterede arkiver skal navngives (dette trin er valgfrit).
Du kan navngive de eksporterede arkiver med titler, du har givet dem i Fotos, med deres arkivnavne eller med arkivnavne med fortløbende numre. Hvis du vælger Fortløbende, kan du anføre tekst, der skal vises før hvert nummer (f.eks. Fødselsdag - 1, Fødselsdag - 2 osv.).
Klik på lokalmenuen Format på undermappe, og vælg, hvordan de eksporterede arkiver skal inddeles i mapper.
Hvis du f.eks. eksporterer fotos fra flere forskellige dage, kan du vælge, at Fotos skal eksportere hver dag som en undermappe med samme navn som dagen. Vælg Intet, hvis du vil eksportere fotoene som individuelle arkiver uden undermapper.
Klik på Eksporter.
Vælg, hvor de eksporterede fotoarkiver skal gemmes, og klik derefter på Eksporter originaler.
Eksporter videoer
Du kan eksportere videoer, så du kan dele dem eller arbejde med dem i andre apps. Når du eksporterer en video, kan du vælge filmkvaliteten, og om metadata som titel og billedtekst skal inkluderes i det eksporterede arkiv.
I Fotos på din Mac skal du vælge de videoer, du vil eksportere.
Vælg Arkiv > Eksporter > Eksporter [antal] videoer.
Klik på lokalmenuen Filmkvalitet, og vælg videoformatet til de eksporterede videoer.
SD-format (standard definition) på 480p er godt til fjernsyn med standardopløsning. Vælg et af følgende HD-formater (high definition), hvis videoen skal afspilles på et HD-fjernsyn eller en HD-skærm: 720p eller 1080p. 4K bruges til UHD-fjernsyn og -skærme.
Klik på lokalmenuen Arkivnavn, og vælg, hvordan de eksporterede arkiver skal navngives (dette trin er valgfrit).
Du kan navngive de eksporterede arkiver med titler, du har givet dem i Fotos, med deres arkivnavne eller med arkivnavne med fortløbende numre. Hvis du vælger Fortløbende, kan du anføre tekst, der skal vises før hvert nummer (f.eks. Fødselsdag - 1, Fødselsdag - 2 osv.).
Klik på lokalmenuen Format på undermappe, og vælg, hvordan de eksporterede arkiver skal inddeles i mapper.
Hvis du f.eks. eksporterer videoer fra flere forskellige dage, kan du vælge, at Fotos skal eksportere hver dag som en undermappe med samme navn som dagen. Vælg Intet, hvis du vil eksportere videoerne som individuelle arkiver uden undermapper.
Klik på Eksporter.
Vælg, hvor de eksporterede videoarkiver skal gemmes, og klik derefter på Eksporter.
Tip: Hvis du er logget ind med dit Apple-id og har slået iCloud Drive til, kan du eksportere videoarkiver til iCloud Drive og derefter få adgang til dem fra en Mac, iPhone, iPad eller Windows-computer, der er indstillet til iCloud Drive. Se Brug iCloud Drive til opbevaring af dokumenter.
Eksporter lysbilledshow
Du kan eksportere lysbilledshow for at dele dem med andre. Når du eksporterer et lysbilledshow, opretter Fotos et filmarkiv med det videoformat, du vælger.
I Fotos på din Mac skal du klikke på lysbilledshow under Projekter i indholdsoversigten.
Klik på Eksporter på værktøjslinjen, eller vælg Arkiv > Eksporter > Eksporter lysbilledshow.
Skriv et arkivnavn til filmen med lysbilledshowet i feltet Gem som.
Klik på lokalmenuen Format, og vælg en arkivtype til den eksporterede film.
SD-format (standard definition) på 480p er godt til fjernsyn med standardopløsning. Vælg et af følgende HD-formater (high definition), hvis lysbilledshowet skal afspilles på et HD-fjernsyn eller en HD-skærm: 720p eller 1080p.
Vælg, hvor den eksporterede film med lysbilledshowet skal gemmes, og klik derefter på Gem.
Eksporter minder
Du kan eksportere minder for at dele dem med andre. Når du eksporterer et minde, opretter Fotos et filmarkiv med det videoformat, du vælger.
Klik på Minder i indholdsoversigten i appen Fotos på din Mac, og dobbeltklik derefter på det minde, du vil eksportere.
Tryk på mellemrumstasten for at stoppe afspilningen af et minde.
Vælg Arkiv > Eksporter > Eksporter video med minder.
Skriv et arkivnavn til mindet i feltet Gem som.
Klik på lokalmenuen Hvor, og vælg en placering til det eksporterede minde.
Klik på lokalmenuen Retning, og vælg Liggende, Stående eller Kvadrat.
Klik på lokalmenuen Format, og vælg et billedformat (16:9, 4:3 eller Original).
Klik på Gem.
Tip: Hvis du hurtigt vil eksportere en gruppe fotos til skrivebordet, skal du vælge de ønskede fotos og trække valgindikatoren øverst til højre i vinduet til skrivebordet.