Gør et foto skarpere i Fotos på Mac
Justeringen Gør skarp ændrer fotos, så kanterne bliver tydeligere og står skarpere.
Bemærk: Du kan også gøre en video skarpere med betjeningsmulighederne til Gør skarp. Se Rediger og gør en video bedre.
I Fotos på din Mac skal du dobbeltklikke på et foto og derefter klikke på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på Juster på værktøjslinjen.
Klik på pilen ud for Gør skarp i vinduet Juster.
Træk mærkerne for at justere skarpheden.
Intensitet: Justerer styrken på de kanter, der er gjort skarpere.
Kanter: Indstiller grænsen for, hvilke grupper pixel der er kanter, og hvilke der ikke er.
Fald: Gør skarphedseffekten mere eller mindre fremtrædende. Hvis du øger værdien til Fald, bliver skarphedseffekten kraftigere. Hvis du mindsker den, bliver effekten blødere.
Tip: Anbring markøren over et mærke, og tryk på og hold Alternativ-tasten nede for at udvide mærkets værdiudsnit.