![](https://help.apple.com/assets/5FDCF5EEB5CA140B5620CEF9/5FDCF5EFB5CA140B5620CF00/da_DK/f1e225cbd2d09efe77ff8d1f7aaecc6d.png)
Slet fotografier i iCloud ved hjælp af Fotos på Mac
Hvis du har brug for mere iCloud-lagringsplads, kan du opgradere din aftale om iCloud-lagring. Se Opgrader din aftale om iCloud-lagringsplads. Hvis du ikke vil opgradere din aftale, kan du slette nogle fotografier fra iCloud for at frigøre lagringsplads. Her er en let metode til at oprette kopiere og derefter slette fotografier i iCloud fra Fotos på din Mac.
Opret kopier af de fotografier, du vil slette
Du kan oprette kopier af de fotografier, der opbevares i iCloud ved at hente originalerne til din Mac og derefter eksportere dem til et sikkert opbevaringssted.
Vælg Fotos > Indstillinger, klik på knappen iCloud, og vælg afkrydsningsfeltet “Hent originaler til denne Mac” i programmet Fotos
på din Mac.
Du skal måske vente, mens de originale fotografier hentes fra iCloud til systemets fotobibliotek. (Hvis du tidligere har valgt muligheden, er dine originaler allerede gemt i biblioteket). Nederst i Fotos-vinduet viser en besked status for opdatering af dit bibliotek.
Vælg de fotografier, du vil eksportere, når opdateringen er færdig.
Vælg Arkiv > Eksporter > Eksporter [n] fotografier, vælg de ønskede eksportindstillinger, og klik derefter på Eksporter.
Vælg en placering i Finder eller en ekstern disk at gemme dine arkiver i, og klik derefter på Eksporter.
Slet de originale fotografier fra systemets fotobibliotek
Når du sletter arkiver fra systemets fotobibliotek, slettes de også i iCloud.
Vælg de arkiver, du vil slette, tryk på Slettetasten, og klik derefter på Slet.
De slettede fotografier vises nu i albummet Slettet for nylig. Du skal slette dem fra albummet Slettet for nylig for at frigøre iCloud-lagringsplads.
Klik på albummet Slettet for nylig i indholdsoversigten, og vælg de fotografier, du vil slette.
Klik på knappen Slet [n] fotografier på værktøjslinjen, og klik derefter på Slet.
Når du har slettet fotografierne i systemets fotobibliotek, bliver der mere ledig iCloud-lagringsplads. Fotografierne er ikke længere tilgængelige på dine andre enheder, der bruger iCloud.