Brug Markering til at skrive eller tegne på et fotografi i Fotos på Mac
Brug Markering til at skrive eller tegne på et fotografi, tilføje figurer, beskære det, rotere det m.m.
Bemærk: Du kan ikke bruge markeringsværktøjerne til at ændre en video. Se Rediger og gør en video bedre.
I Fotos på din Mac skal du dobbeltklikke på et fotografi og derefter klikke på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på knappen Udvidelser , og vælg Markering.
Brug de værktøjer, der vises på værktøjslinjen, til at markere fotografiet.
For at justere en markering, skal du flytte markøren til kanterne og derefter trække i de blå håndtag.
Skitse : Skitser en figur med en enkelt streg. Hvis din figur genkendes som en standardfigur, erstattes den automatisk med den figur. Du bruger tegningen i stedet ved at vælge den fra den viste palet.
Tegn : Tegn en figur med en enkelt streg. Tryk hårdere med fingeren på pegefeltet for at tegne en tykkere og mørkere streg. (Dette værktøj vises kun på computere med et Force Touch-pegefelt.)
Figurer : Klik på en figur, en streg eller en pil, og træk den til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på figuren med de blå håndtag. Hvis den har grønne håndtag, kan du bruge dem til at ændre dens facon.
Tekst : Klik på knappen Tekst, skriv teksten, og træk derefter tekstfeltet til det ønskede sted.
Fremhæv det valgte : Fremhæv valgt tekst.
Marker : Klik på knappen Figurer, og klik derefter på knappen Marker. Træk markeringen til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på det med de blå håndtag.
Forstør : Klik på knappen Figurer, og klik derefter på knappen Lup. Træk luppen til det område, du vil forstørre. Du forøger eller formindsker forstørrelsen ved at trække i det grønne håndtag. Træk i de blå håndtag for at ændre luppens størrelse. Du kan anbringe flere lupper på et fotografi for at forstørre bestemte områder.
Tip: Du kan forstørre et område endnu mere ved at oprette en lup til (hold Alternativtasten nede, mens du trækker en eksisterende lup), og anbring den oven på den anden lup. Brug hjælpelinjerne til at justere placeringen.
Roter til venstre : Klik på knappen Roter til venstre for at rotere fotografiet til venstre. Fortsæt med at klikke for at rotere. Hvis du vil rotere emnet til højre, skal du holde alternativtasten nede og derefter klikke på knappen Roter til højre, indtil du er færdig med at rotere emnet.
Beskær : Træk i hjørnehåndtagene, indtil kun det område, du vil beholde, vises inden for rammens kant. Du kan også trække i rammen for at flytte det. Klik på Beskær, når du er klar.
Opret note , , : Opret en note til elementet ved at lave en skitse eller tegning på det vha. din iPhone eller iPad i nærheden. Hvis begge enheder er i nærheden, skal du klikke på og vælge en enhed. Knappen er måske fremhævet for at vise, at dine enheder har forbindelse til hinanden. Klik på knappen igen for at afbryde forbindelsen til din enhed uden at bruge den.
Dine enheder skal opfylde systemkravene for Kontinuitet. Se Apple-supportartiklen Systemkrav til Kontinuitet på Mac, iPhone, iPad, iPod touch og Apple Watch.
Hvis du vil ændre attributterne for udvalgte tegninger, figurer, tekst og signaturer, skal du gøre et af følgende.
Skift stregformatet: Klik på knappen Figurformat .
Skift stregfarven: Klik på knappen Rammefarve .
Skift fyldfarven: Klik på knappen Fyldfarve .
Skift skriften eller skriftformatet: Klik på knappen Tekstformat .
Klik på Gem ændringer.
Hvis du senere vil ændre et markeret fotografi, skal du vælge det, klikke på knappen Udvidelser og vælge Markering igen.