macOS High Sierra

Formater tekst i en kalender

Du kan ændre udseendet på teksten på en kalenderside ved at vælge forskellige skriftindstillinger. Du kan også føje tekst til alle datoer.

Åbn Fotos for mig

Formater tekst på en kalenderside

  1. Klik på en kalender under Projekter i indholdsoversigten.

  2. Dobbeltklik på den side, som indeholder den tekst, du vil formatere.

  3. Vælg teksten, og gør et af følgende:

    • Vælg Rediger > Skrift > Vis skrifter, og vælg de skriftindstillinger, du vil bruge.

    • Klik på knappen Indstillinger på værktøjslinjen, og formater derefter teksten vha. betjeningsmulighederne under Valg til tekst.

      Et fotografi med tekst valgt nedenunder og vinduet Tekstindstillinger til højre.

Føj tekst til en dato

  1. Klik på en kalender under Projekter i indholdsoversigten.

  2. Dobbeltklik på en side, og klik derefter under den dato, hvor du vil tilføje tekst.

  3. Skriv tekst i tekstfeltet.

    En kalenderdato med tilføjet tekst og vinduet Tekstindstillinger til højre

    Du formaterer teksten ved at dobbeltklikke på den for at vælge den og derefter bruge betjeningsmulighederne under Valg til tekst.

Føj en billedtekst til et fotografi på en dato

  1. Klik på en kalender under Projekter i indholdsoversigten.

  2. Dobbeltklik på en side, og dobbeltklik derefter på den dato, der indeholder det fotografi, du vil føje tekst til.

    Tip: Du kan bruge zoommærket på værktøjslinjen til at gøre kalendersiden større, så du let kan foretage ændringer.

  3. Klik på lokalmenuen Billedtekst i vinduet Indstillinger til fotografi, og vælg en placering til billedteksten.

  4. Skriv billedteksten i tekstfeltet.

Hvis der vises en advarsel (rød trekant) på en kalenderside

Hvis der vises en rød trekant med et udråbstegn, mens du arbejder på en kalender, betyder det, at noget tekst ikke kan rummes på den tilgængelige plads, enten fordi skriften er for stor, eller fordi teksten har for mange tegn.

Symbol for advarselstrekant

Du retter den fejl, som er skyld i advarslen, ved at gøre et af følgende:

  • Få teksten til at fylde mindre ved at ændre tekstens skrift, skriftsnit eller størrelse.

  • Rediger teksten, så den indeholder færre ord.