Brug Livetekst til at interagere med tekst på et foto på Mac
I Fotos kan du vha. Livetekst at kopiere og bruge den tekst, der vises i et foto. Du kan f.eks. kopiere teksten på et skilt langs vejen og indsætte den i en tekstbesked eller e-mail.
Gå til appen Fotos på din Mac.
Åbn et foto, der viser tekst.
Anbring markøren over teksten, og træk for at vælge teksten.
Ctrl-klik på det valgte, og foretag en eller flere af følgende handlinger:
Kopier tekst: Vælg Kopier (eller tryk på Kommando-C).
Derefter kan du indsætte teksten i et andet dokument eller en anden app.
Slå betydningen af tekst op: Vælg Slå [tekst] op.
Oversæt tekst: Vælg Oversæt [tekst], og vælg et sprog.
Bemærk: Oversættelse er ikke tilgængelig på alle sprog og muligvis ikke tilgængelig i alle lande og områder.
Søg efter teksten på internettet: Vælg Søg med [søgemaskine].
Del teksten med andre: Vælg Del, og vælg, hvordan du vil dele teksten.
Kontakt et telefonnummer: Vælg at ringe til nummeret, starte et FaceTime-videoopkald eller -samtaleopkald eller sende en besked til nummeret.
Kontakt en e-mailadresse: Vælg, om du vil skrive en e-mail eller føje e-mailadressen til Kontakter.
Gå til et websted: Åbn linket i din browser, eller brug Vis til at se oplysninger om webstedet.