
Stop deling af lokaliteten for et mistet AirTag
I Find kan ejeren af et AirTag – eller en genstand fra en tredjepart, der er kompatibel med Find – dele dette AirTags eller genstandens lokalitet via en midlertidig webside. Ejeren kan f.eks. dele websiden med et flyselskab, så de lettere kan finde bagage, der ikke er nået frem.
Når en anden person åbner linket, skal vedkommende godkendes vha. sin Apple-konto eller e-mailadresse for partnere (for virksomheder, der samarbejder med Apple om at yde denne service til kunder, f.eks. flyselskaber). Websiden viser:
Lokaliteten for det pågældende AirTag på et kort, hvis det er tilgængeligt
Den registrerede ejers telefonnummer
AirTag-serienummeret
Du kan læse mere i Del en mistet genstands lokalitet i Find på iPhone i Brugerhåndbog til iPhone.

Se her, hvordan du gør: Vælg plusknappen ved siden af titlen for at se opgaven herunder.
Stop deling af opdateringer om lokalitet på iPhone eller iPad
Delingen stopper, når du får dit AirTag tilbage, efter syv dage, eller når du afslutter delingen manuelt i appen Find, alt efter hvad der sker først.
Gør følgende, hvis du vil afslutte delingen manuelt i appen Find:
Gå til appen Find
på din iPhone eller iPad.
Tryk på Genstande, tryk på den genstand, der har en delt webside, og tryk derefter på Del lokalitet for genstand.
Tryk på Stop deling af genstandes lokalitet.
Stop deling af opdateringer om lokalitet på Mac
Delingen stopper, når du får dit AirTag tilbage, efter syv dage, eller når du afslutter delingen manuelt i appen Find, alt efter hvad der sker først.
Gør følgende, hvis du vil afslutte delingen manuelt i appen Find:
Åbn appen Find
på din Mac.
Klik på Genstande, vælg den genstand, der har en delt webside, og klik derefter på
på kortet.
Klik på Del lokalitet for genstand under Mistet [genstand].
Klik på Stop deling af genstandes lokalitet.
Bemærk: Det er ikke muligt at finde genstande og dele genstandes lokaliteter i alle lande eller områder.