Sådan stopper du deling af indhold på din iPhone eller iPad
Hvis du har iOS 15 eller en tidligere version, kan du bruge denne tjekliste til at finde ud af, hvordan du stopper deling med nogen, du tidligere har delt med. Se Sådan beskytter Sikkerhedskontrol på iPhone dig, hvis du har iOS 16 eller en nyere version.
Undersøg, om du er medlem af en familiedelingsgruppe, ved at gå til Indstillinger > [dit navn] og se efter fanen Familiedeling. Hvis du er medlem af en familiedelingsgruppe, vises navnene på de andre familiemedlemmer.
Hvis du er medlem af en familie og ikke længere vil dele oplysninger, kan du fjerne dig selv (hvis du er mindst 13 år). Hvis det var dig, der indstillede familien (ordet Arrangør vises under dit navn), kan du fjerne alle over 13 år fra familien.
Åbn appen Find , og tryk på fanen Personer for at se, hvem du deler din lokalitet med. Hvis du ikke længere vil dele med en person, skal du vælge personen og derefter trykke på Stop deling af min lokalitet. Hvis du vil stoppe deling med alle, skal du trykke på Mig og derefter slå Del min lokalitet fra.
Åbn appen Fotos , tryk på Album, og gå derefter til Delte album. Vælg et delt album, og tryk på Personer for at se ejeren af det delte album og dem, det er delt med.
Hvis du ejer albummet og vil stoppe delingen af det, skal du trykke på navnet på den abonnent, du vil stoppe med at dele med, og derefter vælge denne mulighed.
Hvis du er abonnent, kan du trykke på Afmeld abonnement nederst på skærmen. Du kan også slette fotos, du har delt.
Åbn appen Kalender , og tryk på Kalendere. Vælg en delt kalender, og tryk på knappen Info for at se, hvem kalenderen er delt med.
Hvis du ejer kalenderen og vil stoppe delingen af den, skal du trykke på navnet på den abonnent, du vil stoppe med at dele med, og derefter vælge denne mulighed.
Hvis du er abonnent, kan du trykke på Slet kalender nederst på skærmen.
Hvis du har et Apple Watch og har delt dine aktivitetscirkler med andre, kan du stoppe delingen. På iPhone skal du gå til appen Aktivitet og trykke på Deling. Tryk på en person, du deler med, tryk på personens navn, og tryk på Fjern ven eller Skjul min aktivitet.
Du kan også vælge at dele oplysninger med andre via apps fra tredjeparter. Gennemgå de apps, du har installeret på din enhed, for at se, om nogen af dem deler oplysninger. Se Styr på en sikker måde, hvem du deler indhold med fra iPhone, iPad og Apple Watch.