Beskyt dit Apple-id
Dit Apple-id er den personlige konto, du bruger til at logge ind på dine enheder og få adgang til Apple-tjenester, f.eks. App Store, iCloud, Messages, FaceTime og Find. Det inkluderer personlige oplysninger, som du opbevarer hos Apple og deler mellem enheder, såsom kontakter, betalingsoplysninger, fotos, sikkerhedskopier af enhederne og meget andet. Hvis en anden person har adgang til dit Apple-id, kan vedkommende se oplysninger, der synkroniseres mellem enheder, herunder dine beskeder og din lokalitet. Læs her, hvordan du beskytter dit Apple-id på iPad, iPhone og Mac.
Herunder er der et par vigtige ting, du bør være opmærksom på for at beskytte dit Apple-id og din anonymitet.
Se her, hvordan du gør: Vælg plusknappen ved siden af titlen for at se opgaven herunder.
Beskyt dit Apple-id
Del ikke dit Apple-id med nogen, heller ikke familiemedlemmer, partnere og nære venner. Hvis du deler et Apple-id, giver du en anden person adgang til alle dine personlige data og alt dit indhold. Hvis en anden har indstillet dit Apple-id og din adgangskode for dig eller har adgang til din adgangskode, bør du skifte adgangskode.
Brug tofaktorgodkendelse til dit Apple-id. Tofaktorgodkendelse er designet til at sikre, at du er den eneste, der kan få adgang til din konto, også selvom andre kender din adgangskode. Med tofaktorgodkendelse skal du både oplyse din adgangskode og en bekræftelseskode på seks cifre, der automatisk vises på dine godkendte enheder, når du vil logge ind på en ny enhed for første gang.
Du skal oplyse mindst et godkendt telefonnummer, som er det nummer, hvor du kan modtage bekræftelseskoder via sms eller automatiske telefonopkald, for at tilmelde dig tofaktorgodkendelse.
Vær opmærksom på notifikationer om dit Apple-id. Apple giver dig besked via e-mail, sms eller push-notifikationer, når der foretages ændringer af din konto, f.eks. første gang der logges ind på en ny enhed, eller når din adgangskode ændres, så det er vigtigt at holde dine kontaktoplysninger opdateret.
Hvis du modtager en notifikation om, at der har været et forsøg på at logge ind, eller at der blev foretaget ændringer i din konto, som du ikke har givet tilladelse til, kan det skyldes, at en anden har fået adgang til eller har prøvet at få adgang til din konto.
Kontroller og opdater sikkerhedsoplysningerne om dit Apple-id
Kontroller, at de personlige oplysninger, der er knyttet til dit Apple-id, er dine:
Gør et af følgende:
På din iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger > [dit navn].
På din Mac med macOS 13 eller en nyere version: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Apple-id .
På din Mac med macOS 12 eller en tidligere version: Vælg Apple > Systemindstillinger (System Preferences), og klik på Apple-id .
I en webbrowser på din Mac eller Windows-computer: Gå til webstedet om Apple-id.
Opdater eventuelle oplysninger under Navn, Telefonnumre og E-mail, som ikke er korrekte, eller som du ikke genkender, herunder dit navn og de telefonnumre og e-mailadresser, du kan kontaktes på.
Gør et af følgende:
Hvis du har slået tofaktorgodkendelse til, bør du gennemgå dine godkendte enheder. Hvis du ser enheder, du vil fjerne fra kontoen, kan du gøre det ved at følge anvisningerne i næste afsnit.
Se Brug tofaktorgodkendelse, hvis du ikke har indstillet tofaktorgodkendelse endnu.
Beskyt din konto, og fjern ukendte enheder
Hvis der er knyttet enheder til dit Apple-id, som du ikke genkender eller ikke har givet tilladelse til at bruge din konto, kan du beskytte din konto og fjerne dem ved at følge fremgangsmåden herunder. Når du fjerner en godkendt enhed, er det med til at sikre, at enheden ikke længere kan vise bekræftelseskoder, og at adgang til iCloud (og andre Apple-tjenester på enheden) er blokeret, indtil du logger ind igen med tofaktorgodkendelse.
Det kan være en god ide at tage et skærmbillede af enhederne som dokumentation, før du beskytter din konto.
Brug denne fremgangsmåde til at gennemse dine kontooplysninger og beskytte din konto:
Hvis du vil skifte adgangskode:
På din iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger > [dit navn] > Adgangskode og sikkerhed > Skift adgangskode. Vælg en stærk adgangskode (mindst otte tegn, herunder både små og store bogstaver og mindst et ciffer).
På din Mac med macOS 13 eller en nyere version: Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Apple-id > Adgangskode og sikkerhed > Skift adgangskode. Vælg en stærk adgangskode (mindst otte tegn, herunder både små og store bogstaver og mindst et ciffer).
På din Mac med macOS 12 eller en tidligere version: Vælg Apple > Systemindstillinger (System Preferences), og klik på Apple-id > Adgangskode og sikkerhed > Skift adgangskode. Vælg en stærk adgangskode (mindst otte tegn, herunder både små og store bogstaver og mindst et ciffer).
Du kan fjerne de enheder, du ikke vil have knyttet til din konto, ved at gå til Indstillinger > Apple-id. Rul ned til listen med enheder, tryk på den enhed, du vil fjerne, og tryk derefter på Fjern fra konto.
Hvis du som ekstra sikkerhed vil ændre den e-mailadresse, der er knyttet til dit Apple-id, skal du åbne Safari og logge ind på webstedet om Apple-id (https://appleid.apple.com). Vælg Konto, vælg Skift Apple-id under dit aktuelle Apple-id, og skriv derefter den nye e-mailadresse, du vil bruge.
Hvis du vil fjerne de enheder, du ikke vil have knyttet til din konto:
På din iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger > [dit navn], rul ned til listen med enheder, tryk på den enhed, du vil fjerne, og tryk derefter på Fjern fra konto.
På din Mac med macOS 13 eller en nyere version: Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Apple-id , rul ned til listen med enheder, klik på den enhed, du vil fjerne, og klik derefter på Fjern fra konto.
På din Mac med macOS 12 eller en tidligere version: Vælg Apple > Systemindstillinger (System Preferences), klik på Apple-id , rul ned til listen med enheder, klik på den enhed, du vil fjerne, og klik derefter på Fjern fra konto.