
Stop deling af et AirTag
Ejeren af et AirTag – eller en genstand fra en tredjepart, der er kompatibel med Find – kan dele sit AirTag eller genstanden med op til fem andre personer ad gangen. Når ejeren deler sit AirTag, kan vedkommende oprette en gruppe, der kaldes en delingsgruppe. Medlemmer af en delingsgruppe kan:
Se lokaliteten for det delte AirTag i appen Find på deres enhed
Bruge Præcis søgning til at finde dette AirTag
Afspille en lyd for at finde et mistet AirTag
Få besked, når der er et nyt medlem i delingsgruppen
Se Apple-kontoen for hvert medlem af delingsgruppen (eller kontaktoplysningerne, hvis de andre medlemmer er gemt i personens kontakter)
Bemærk: Det er kun ejeren, som kan se, hvilket medlem af delingsgruppen der har det delte AirTag.
Fordi alle i delingsgruppen kan se lokaliteten for det delte AirTag, bliver notifikationer om uønsket sporing for dette AirTag tilsidesat for alle medlemmer af delingsgruppen. Når en person forlader delingsgruppen, eller når ejeren fjerner en person fra gruppen, kan denne person ikke se lokaliteten for det delte AirTag, og så starter notifikationer om uønsket sporing igen.
Du kan læse mere i Del et AirTag eller en anden genstand i Find i Brugerhåndbog til iPhone.

Se her, hvordan du gør: Vælg plusknappen ved siden af titlen for at se opgaven herunder.
Stop deling af et AirTag i Find på iPhone eller iPad
Åbn appen Find
på din iPhone eller iPad.
Tryk på Genstande, og tryk derefter på genstandens navn.
Gør et af følgende:
Fjern dig selv: Tryk på Fjern, og tryk derefter på Fjern igen for at bekræfte.
Når du har fjernet dig selv, kan du ikke længere se lokaliteten for det delte AirTag, og så starter notifikationer om uønsket sporing igen. Det er en god ide at se efter, om dette AirTag er i nærheden af dig, inden du fjerner dig selv fra delingsgruppen.
Fjern en anden person (hvis du er ejeren): Tryk på navnet på personen, tryk på Fjern, og tryk derefter på Stop deling.
Stop deling af et AirTag i Find på Mac
Åbn appen Find
på din Mac.
Klik på Genstande, vælg det emne, du vil holde op med at dele, og klik derefter på
på kortet.
Gør et af følgende:
Fjern dig selv: Klik på Fjern, og klik derefter på Fjern igen for at bekræfte.
Når du har fjernet dig selv, kan du ikke længere se lokaliteten for det delte AirTag, og så starter notifikationer om uønsket sporing igen. Det er en god ide at se efter, om dette AirTag er i nærheden af dig, inden du fjerner dig selv fra delingsgruppen.
Fjern en anden person (hvis du er ejeren): Klik på navnet på personen, klik på Fjern, og klik derefter på Stop deling.
Stop deling af et AirTag vha. Sikkerhedskontrol på iPhone
Du kan fjerne dig selv fra en delingsgruppe vha. Sikkerhedskontrol. Når du er ejer, kan du også fjerne andre personer.
Gå til Indstillinger
> Anonymitet & sikkerhed > Sikkerhedskontrol.
Tryk på Administrer deling og adgang, og tryk derefter på Fortsæt.
Tryk på Oplysninger, tryk på Genstande, og tryk derefter på Stop deling.
Bemærk: Det er ikke muligt at finde genstande og dele genstandes lokaliteter i alle lande eller områder.