
Administrer iPhone-skærmdublering på din iPhone eller Mac
iPhone-skærmdublering giver adgang til og kontrol over iPhone direkte fra Mac og sender også notifikationer fra iPhone direkte til Mac.
iPhone-skærmdublering fungerer kun, når din iPhone er i nærheden og er låst. Når du begynder at bruge din iPhone direkte, stopper iPhone-skærmdublering automatisk.
Du kan tilbagekalde adgang til iPhone-skærmdublering fra hver af enhederne – også når du får en notifikation om, at iPhone-skærmdublering er aktiv. Hvis du tilbagekalder adgang, nulstilles iPhone-skærmdublering, så du skal igennem hele indstillingsprocessen igen, hvis du vil bruge funktionen.
VIGTIGT: Før du foretager ændringer eller sletter oplysninger, bør du overveje de potentielle konsekvenser for din sikkerhed.

Se her, hvordan du gør: Vælg plusknappen ved siden af titlen for at se opgaven herunder.
Se og tilbagekald adgang til iPhone-skærmdublering, når du får en notifikation
Hvis iPhone-skærmdublering er aktiv eller har været aktiv for nylig, modtager du en notifikation på din iPhone. Du kan trykke på notifikationen for at gennemse historikken over sessioner og tilbagekalde adgang for en bestemt Mac.
Tryk på notifikationen på din iPhone.
Der vises en liste over de Mac-computere, der er indstillet til iPhone-skærmdublering. Du kan også se oplysninger om de seneste sessioner, herunder hvornår en session startede, og hvor længe den varede.
Tryk på Rediger øverst til højre, og vælg den Mac, du vil fjerne.
Se og tilbagekald adgang til iPhone-skærmdublering på iPhone
Tip: Du kan også bruge Sikkerhedskontrol til at se oplysninger og fjerne Mac-computere. Se Sikkerhedskontrol til en iPhone med iOS 16 eller en nyere version.
Gå til Indstillinger
> Generelt på din iPhone.
Tryk på AirPlay & kontinuitet, og tryk derefter på iPhone-skærmdublering.
Der vises en liste over de Mac-computere, der er indstillet til iPhone-skærmdublering. Du kan også se oplysninger om de seneste sessioner, herunder hvornår en session startede, og hvor længe den varede.
Tryk på Rediger øverst til højre, og vælg en Mac, du vil fjerne.
Tilbagekald adgang til iPhone-skærmdublering på din Mac
Gå til appen iPhone-skærmdublering på din Mac.
Vælg iPhone-skærmdublering > Indstillinger på menulinjen øverst på skærmen.
Vælg Tilbagekald adgang til [navnet på din iPhone].
Kræv Touch ID eller en kode til iPhone-skærmdublering
Visse indstillinger til iPhone-skærmdublering betyder, at dine enheder kan oprette forbindelse automatisk. Du kan vælge at kræve godkendelse i stedet for, f.eks. med Touch ID eller koden til din enhed.
Gå til appen iPhone-skærmdublering på din Mac.
Vælg iPhone-skærmdublering > Indstillinger på menulinjen øverst på skærmen.
Vælg Spørg hver gang.
Stop afsendelse af notifikationer fra en app
Når iPhone-skærmdublering er aktiv, sendes iPhone-notifikationer direkte til Mac-computeren. Du kan slå denne indstilling fra for bestemte apps.
Gå til Indstillinger
> Notifikationer på din iPhone.
Vælg en app, og slå Vis på Mac fra.