
Administrer automatisk deling af anslået ankomsttidspunkt i Kort
I Kort på iPhone og iPad (Wi-Fi + Cellular-modeller) kan du automatisk dele dit anslåede ankomsttidspunkt til et fastgjort sted med en eller flere personer på din kontaktliste. Når du har indstillet funktionen, deles dit anslåede ankomsttidspunkt med kontakterne, hver gang du navigerer til det fastgjorte sted. Mens du er på vej, vises det nederst på skærmen, at du deler dit anslåede ankomsttidspunkt med andre.

Se her, hvordan du gør: Vælg plusknappen
ved siden af titlen for at se opgaven herunder.
Administrer deling af anslået ankomsttidspunkt på din iPhone eller iPad
Åbn appen Kort
på din iPhone eller iPad (Wi-Fi + Cellular-modeller), og tryk på symbolet for din profil til højre for søgefeltet.Tryk på Steder, og tryk derefter på Fastgjort.
Tryk på
ud for interessepunktet.Rul ned til afsnittet Del ankomst for at se navnene på de personer, du automatisk deler dit anslåede ankomsttidspunkt med.
Du kan tilføje en kontakt ved at trykke på Tilføj person og derefter vælge den person, du automatisk vil dele dit anslåede ankomsttidspunkt med for det pågældende interessepunkt.
Du kan fjerne en kontakt ved at trykke på
ud for navnet på den person, du vil fjerne.Gentag trin 3-6 for flere fastgjorte steder.
Stop automatisk deling af anslået ankomsttidspunkt, når du er begyndt at navigere
Du kan stoppe automatisk deling af anslået ankomsttidspunkt, selvom du er begyndt at navigere til et fastgjort sted. Hvis du bruger denne metode til at stoppe deling af din ankomst, har personen allerede modtaget en notifikation på sin enhed med oplysning om, at du navigerer til det fastgjorte sted, du har valgt. Personen kan dog ikke længere få adgang til dit anslåede ankomsttidspunkt eller oplysninger om ruten.
VIGTIGT: Med denne metode bliver den automatiske deling med personen ikke fjernet permanent. Næste gang du navigerer til det samme fastgjorte sted, begynder automatisk deling af anslået ankomsttidspunkt igen. Hvis du vil undgå det, skal du fjerne kontakten fra Del ankomst for det fastgjorte sted.
Gå til appen Kort
på din iPhone eller iPad (Wi-Fi + Cellular).Åbn rutekortet for en rejse, der er i gang.
Tryk på “Deler med” nederst på skærmen, og tryk på Stop deling af ankomsttidspunkt under navnet på hver enkelt kontakt.