
Formater kinesisk, japansk eller koreansk tekst i Pages på iPhone
Du kan indtaste tekst på mange forskellige sprog, herunder flere forskellige skriftsystemer for kinesisk, japansk og koreansk vha. de internationale tastaturer, som findes på din enhed. Når du indstiller et kinesisk, japansk eller koreansk tastatur på din enhed, giver Pages dig mulighed for at bruge nogle sprogspecifikke funktioner til tekstformatering, inklusive fremhævnings- og listeformater samt fonetiske hjælpetekster.
Du opnår de bedste resultater, hvis du bruger disse anbefalede skrifter:
Forenklet kinesisk: PingFang SC
Traditionelt kinesisk til Taiwan: PingFang TC
Traditionelt kinesisk til Hongkong og Macau: PingFang HK
Koreansk: Apple SD Gothic Neo
Japansk: Hiragino Sans (sans serif) eller Hiragino Mincho (serif)
Vigtigt: Nedenstående instruktioner forudsætter, at du har indstillet mindst et kinesisk, japansk eller koreansk tastatur på enheden. Du indstiller internationale tastaturer ved at åbne Indstillinger på enheden, trykke på Generelt > Tastatur > Tastaturer og derefter tilføje et nyt tastatur.