
Publicer en bog til Apple Books i Pages på iPhone
Du kan bruge Pages til at publicere en bog til Apple Books. Pages opretter automatisk et EPUB-arkiv af bogen med de indstillinger, du vælger. Hvis bogen ikke er klar til distribution, og du vil begynde at reklamere for den, kan du angive de nødvendige oplysninger og vise den som en forudbestilling, indtil du er klar til at udgive den. Du kan når som helst opdatere bøger, som du allerede har publiceret.
Gør følgende, inden du begynder:
Gem bogen i iCloud Drive: Hvis bogen er gemt et andet sted, skal du flytte bogen til mappen Pages i iCloud Drive.
iTunes Connect-konto: Hvis du har en iTunes Connect-konto til bogpublicering, skal du sørge for, at du har loginoplysningerne til den Apple-konto, der er knyttet til iTunes Connect-kontoen. Hvis du ikke har en konto, skal du oprette en iTunes Connect-konto. iTunes Connect er et websted, hvor du kan distribuere og administrere bøger i Apple Books.
Indholdsfortegnelse: I de fleste bøger skal der være en indholdsfortegnelse, så læserne kan finde rundt i bogen. Hvis du vil have, at Pages skal kunne oprette en indholdsfortegnelse, skal du anvende afsnitsformater på overskrifterne eller kapitlerne i bogen. Når Pages genererer EPUB-arkivet, oprettes der automatisk en indholdsfortegnelse på grundlag af disse afsnitsformater. Tryk på sidetallet nederst på skærmen, og tryk derefter på Indholdsfortegnelse for at tjekke indholdsfortegnelsen. Se Opret en indholdsfortegnelse.
International Standard Book-nr.(ISBN-13): Du behøver ikke et ISBN-13-nr. for at kunne publicere til Apple Books, men hvis du har et, skal du have det ved hånden, for du kan kun angive det, første gang du indsender en bog. Hvis du selv publicerer en bog, kan du ansøge om et ISBN-nr. hos ISBN-myndigheden i dit land.
Bogen skal gennemgås og godkendes, før den bliver tilgængelig i Apple Books. Du kan kontrollere status for bogen under Mine bøger i iTunes Connect.
Du kan få flere oplysninger om publicering til Apple Books i denne Apple Support-artikel og i Apple Books-retningslinjerne for formatering. Du kan finde oplysninger om, hvordan du kan skrive, publicere, markedsføre og sælge din bog på Apple Books, på authors.apple.com.