Optag video og lyd i Pages på iPhone
Du kan optage lyd eller video på din enhed og tilføje den direkte på en side. Hvis du f.eks. laver rapporter eller bøger, kan du optage dig selv læse en side op, så dine læsere kan afspille den.
Du kan læse, hvordan du føjer et eksisterende lyd- eller videoarkiv til et dokument, i Tilføj video og lyd i Pages på iPhone.
Optag en video
Du kan optage en video med kameraet på din enhed og indsætte den direkte i dit dokument.
På den side, hvor du vil tilføje videoen, skal du gøre et af følgende:
Tryk på nederst til højre på et medieeksempel, og tryk derefter på Tag foto eller optag video.
Tryk på på værktøjslinjen, tryk på , og tryk derefter på Kamera.
Tryk på Video, og tryk derefter på for at starte optagelsen. Tryk på for at stoppe den.
Tryk på for at se videoen.
Gør et af følgende:
Indsæt videoen: Tryk på Brug video.
Optag videoen igen: Tryk på Tag igen.
Annuller, og gå tilbage til dokumentet: Tryk på Tag igen, og tryk derefter på Annuller.
Træk en blå prik for at ændre videoens størrelse, og tryk derefter på OK.
Du kan ikke redigere videoen i Pages. Videoen er tilgængelig i appen Fotos på din enhed, hvor du kan redigere den.
Optag lyd
Tryk på på værktøjslinjen, tryk på , og tryk derefter på Optag lyd.
Bemærk: Når du er færdig med at optage, kan du indsætte optagelsen hvor som helst i dokumentet.
Tryk på , og begynd at optage. Tryk på , når du vil standse optagelsen.
Imens du optager, kan du se, rulle og zoome på andre sider.
Du kan høre et eksempel på din optagelse ved at trykke på .
Du kan se et eksempel fra et bestemt punkt ved at skubbe mod venstre eller højre på optagelsen for at placere den orange streg og derefter trykke på .
Du kan redigere din optagelse ved at trykke på og derefter gøre et af følgende:
Optag en sektion igen: Træk de orange håndtag for at vælge sektionen. Tryk på for at optage over denne sektion.
Tilpas: Træk de orange håndtag for at definere den sektion, du vil beholde. Tryk på for at slette alt uden for håndtagene.
Slet hele optagelsen eller en del af den: Træk de orange håndtag for at definere den sektion, du vil slette. Tryk på for at slette alt inden for håndtagene.
Gå til siden, hvor du ønsker at tilføje optagelsen, tryk på Indsæt eller OK øverst på skærmen, og træk derefter optagelsen for at flytte den.
Du afspiller din optagelse ved at trykke på for at vælge den og derefter trykke på den igen. Du kan redigere eller slette optagelsen, efter du har føjet den til en side, ved at trykke på den og derefter trykke på Rediger eller Slet.
Du kan også dele din optagelse som et lydarkiv. Tryk på optagelsen på siden, tryk på , og tryk derefter på Del.
Du kan arbejde med flere videoer eller lydobjekter på samme tid ved at holde en finger på et objekt og derefter trykke på de andre objekter med en anden finger.