Stavekontrol i Numbers på iPhone
Stavefejl rettes, mens du skriver, medmindre du har slået indstillingen Automatisk rettelse fra på din iPhone. Selvom du har slået denne indstilling fra, kan du stadig sætte flag ved stavefejl, når du skriver tekst i Numbers-regneark. Du kan også tilføje ord i ordbogen, så ordene ikke markeres som forkert stavede.
Bemærk: Stavekontrollen foretages på det tastatursprog, du bruger, ikke regnearkets sprog.
Udfør stavekontrol, og ret stavefejl
Tryk på , tryk på Indstillinger, og tryk derefter på Automatisk rettelse.
Slå Stavekontrol til, og tryk derefter på arket for at lukke betjeningsmulighederne.
Forkert stavede og ikke genkendte ord understreges med rødt.
Tryk på det ord, der er stavet forkert, og tryk derefter på den korrekte stavemåde.
Tilføj eller fjern ord i staveordbogen
Tilføj et ord: Tryk på det understregede ord, og tryk derefter på Husk stavemåde (du skal måske først trykke på Erstat). Ordet føjes til den ordbog, der bruges af Numbers og andre apps.
Fjern et ord: Tryk to gange på ordet i regnearket, og tryk derefter på Husk ikke stavemåde. Ordet fjernes fra den ordbog, der bruges af Numbers og andre apps.
Hvis du ikke kan se Husk ikke stavemåde, skal du trykke på og derefter trykke på Husk ikke stavemåde.
Bemærk: Hvis du tilføjer et ord i staveordbogen, tilføjes det til alle sprog.
Slå Numbers-stavekontrol fra
Tryk på , tryk på Indstillinger, og tryk derefter på Automatisk rettelse.
Slå Stavekontrol fra.
Hvis du ikke vil have, at ord rettes, mens du skriver, skal du slå automatisk rettelse fra. Du finder en vejledning i opgaven nedenfor.
Slå automatisk rettelse fra på din enhed
Når automatisk rettelse er slået til, rettes forkert stavede ord og ukendte ord automatisk, mens du skriver. Hvis du slår automatisk rettelse fra, gælder det ikke kun for Numbers, men også for andre apps, hvor du skriver tekst, f.eks. Mail.
Tryk på Indstillinger på hjemmeskærmen på din enhed, og tryk derefter på Generelt.
Tryk på Tastatur, og slå derefter Automatisk rettelse fra.