Find og erstat tekst i Numbers på iPhone
Du kan søge efter bestemte ord, udtryk, tal og tegn og automatisk erstatte søgeresultaterne med nyt indhold, som du anfører. Al synlig tekst i tabeller, tekstfelter, figurer og kommentarer på alle ark inkluderes i søgningen.
Numbers søger i resultatet af en formel, men ikke inden i en formel.
Søg efter tekst
Tryk på , og tryk derefter på Find.
Skriv et ord eller et udtryk i søgefeltet. Resultater fremhæves, når du indtaster tekst.
Du kan trykke på Søg for at skjule tastaturet.
Tryk på , og vælg derefter Hele ord eller abc ≠ ABC (eller begge dele) for at begrænse søgeresultater til enten hele ord eller ord, hvor brugen af store og små bogstaver matcher det, du angiver.
Eksempel: Når Hele ord er valgt, vil en søgning på ”under” ikke finde ordet ”understrege”.
Tryk på eller for at finde det forrige eller næste resultat.
Når du søger efter en værdi, matcher Numbers kun den værdi, som vises i en tabelcelle, ikke den underliggende værdi eller formel. Hvis du f.eks. vil finde “1/2,” giver en søgning efter “0,5” ikke noget resultat.
Erstat tekst
Tryk på , og tryk derefter på Find.
Tryk på , og tryk derefter på Find & erstat.
Skriv et ord eller et udtryk i det øverste tekstfelt.
Når du skriver tekst, vises antallet af resultater, der matcher, ved siden af. Det første resultat, du kan redigere, er fremhævet med gult.
Gør et af følgende:
Erstat alle resultater med den samme erstatningstekst: Skriv erstatningstekst i det nederste tekstfelt. Hold en finger på Erstat, og tryk derefter på Erstat alle.
Vigtigt: Hvis du lader det nederste tekstfelt være tomt, slettes alle forekomster af den fundne tekst.
Erstat forskellige resultater med forskellig tekst: Skriv erstatningstekst i det nederste tekstfelt, og tryk derefter på Erstat. Fortsæt med at trykke på Erstat for at anvende den samme erstatningstekst, eller skriv en anden erstatningstekst, og tryk på Erstat.
Flyt til det forrige eller næste resultat uden at foretage en ændring: Tryk på eller .
Hvis du erstatter en værdi i en tabelcelle, opdateres både den viste værdi og den underliggende værdi. Hvis du f.eks. erstatter “1/2” med “1/3”, ændres den underliggende værdi fra “0,5” til“0,333333”.
Du kan ikke erstatte matchende tekst i tabelceller, som indeholder en formel.