Send en note med andre apps på Mac
Du kan bruge apps som Mail eller Beskeder til at dele en kopi af en note med andre.
Når du sender en note på den måde, kan modtagerne ikke foretage ændringer i noten, og de kan kun se en opdateret version af den, hvis du sender noten til dem igen. Du kan samarbejde med andre ved at dele noten, så deltagerne kan redigere den og se hinandens ændringer.
I appen Noter på din Mac skal du klikke på en note i notelisten eller dobbeltklikke på en note i gallerioversigten.
Klik på , og vælg, hvordan du vil sende noten.
Hvis du vælger Mail, indsættes noten (og dens formatering) i en ny e-mail, som du kan tilføje adresser i og sende.
Hvis du vælger AirDrop, sendes noten (og dens formatering) til den modtager, du vælger, og den tilføjes i appen Noter hos modtageren efter modtagerens accept.
Hvis du vælger Beskeder, indsættes noten i en ny besked, som du kan tilføje adresser i og sende.
Hvis du vælger Påmindelser, oprettes der en påmindelse på den liste over påmindelser, du angiver, med et link til noten.
Bemærk: Hvis du sender en låst note, mens du ser på den, kan andre se den uden at skrive en adgangskode.