Send en note via andre programmer på Mac
Du kan sende dine noter via andre programmer eller tjenester som Mail, Påmindelser m.m.
Når du sender en note på den måde, kan modtagerne ikke foretage ændringer i noten eller se en opdateret version af den, medmindre du sender noten til dem igen. Du kan give andre mulighed for altid at redigere en note og se den nyeste version ved at dele noten.
I programmet Noter på din Mac skal du klikke på en note i notelisten eller dobbeltklikke på en note i gallerioversigten.
Klik på , og vælg, hvordan du vil sende noten, f.eks. med AirDrop eller fra et andet program.
Når du sender en note med AirDrop, sender du den direkte til programmet Noter hos din modtager. Noten indeholder al formatering og er en uafhængig note.
Når du sender en note til Påmindelser, opretter du en påmindelse med et direkte link til noten.
Hvis du sender en note med en af de andre metoder, sender du kun notens indhold.
Bemærk: Hvis du sender en låst note, mens du ser på den, kan andre se den uden at skrive en adgangskode.