Administrer adgangskoder til låsning af noter på Mac
Du kan skifte eller nulstille de adgangskoder, du bruger til at låse noter.
Skift adgangskoden til låste noter
Når du har indstillet en adgangskode til låsning af noter, kan du ændre den.
I appen Noter på din Mac skal du vælge Noter > Indstillinger og derefter klikke på Skift adgangskode.
Bemærk: Hvis du har flere konti, skal du først vælge den, du vil bruge.
Skriv den aktuelle adgangskode i feltet Gammel adgangskode.
Skriv den nye adgangskode i feltet Ny adgangskode, og skriv den igen i feltet Bekræft.
Skriv et stikord, så du bedre kan huske adgangskoden.
Stikordet vises, hvis du indtaster den forkerte adgangskode to gange efter hinanden.
Klik på Skift adgangskode.
Alle låste noter opdateres til at bruge den nye adgangskode.
Vigtigt: Hvis du ændrer adgangskoden til en iCloud-konto, og du også bruger kontoen På min Mac, kan du bruge samme adgangskode til begge konti. Hvis du vælger at gøre det, ændrer Noter automatisk adgangskoden til kontoen På min Mac til samme adgangskode som til din iCloud-konto.
Nulstil adgangskoden
Du bør kun nulstille din adgangskode, hvis du har glemt din aktuelle adgangskode, men stadig ønsker at låse dine fremtidige noter. Noter, som allerede er låst, bruger stadig den adgangskode, som var gældende, da du låste dem.
Bemærk: Det anbefales på det kraftigste, at du ændrer adgangskoden (se “Skift adgangskoden for låste noter” ovenfor) i stedet for at nulstille den. Når du nulstiller adgangskoden, bliver du nødt til at administrere flere adgangskoder, og det er ikke nemt at se, hvilken note der er låst med hvilken adgangskode.
I appen Noter på din Mac skal du vælge Noter > Indstillinger, klikke på Nulstil adgangskode og derefter på OK for at bekræfte.
Bemærk: Hvis du har flere konti, skal du først vælge den, du vil bruge.
Hvis det er en iCloud-konto, skal du skrive din adgangskode til iCloud og trykke på Retur.
Klik på Nulstil adgangskode for at bekræfte, at du vil nulstille adgangskoden.
Skriv en adgangskode i feltet Adgangskode, og skriv den igen i feltet Bekræft.
Skriv et stikord, så du bedre kan huske adgangskoden.
Stikordet vises, hvis du indtaster den forkerte adgangskode to gange efter hinanden.
Klik på Indstil adgangskode.
Hvis du nulstiller adgangskoden, imens du ser låste noter, og skriver den seneste adgangskode til Noter, er det dog kun noter, der bruger samme adgangskode, som låses op. Hvis nogle af noterne bruger en tidligere adgangskode, skal du skrive denne adgangskode for at kunne se dem.