![](https://help.apple.com/assets/5E5F12E5094622922F337DC0/5E5F12FA094622922F337DC8/da_DK/f35a3359ed041c52f973d652a65d41f8.png)
Hent tidligere køb fra iTunes Store i Musik på Mac
Hvis du har købt emner i iTunes Store, kan du hente de fleste af dem til dine godkendte computere og enheder (op til 10 i alt).
Du kan også se efter køb, der ikke er hentet til din computer, eller få Musik til at søge efter dem automatisk. Det er nyttigt, hvis en overførsel f.eks. afbrydes.
Hent tidligere køb til en godkendt computer
Det at hente tidligere indkøb igen fra iTunes Store er en fantastisk metode til at føje emner til dine enheder uden at skulle synkronisere eller kopiere arkiver, og du kan bruge denne metode til at erstatte iTunes Store-arkiver, som du mister eller sletter ved en fejltagelse.
I programmet Musik
på din Mac skal du klikke på iTunes Store i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se iTunes Store i indholdsoversigten, kan du vælge Musik > Indstillinger, klikke på Generelt, sikre, at iTunes Store er valgt, og derefter klikke på OK.
Klik på Købt (under Henvisninger) øverst til højre i iTunes Store-vinduet.
Klik på Musik øverst til højre på den side, der vises.
Musik viser dig, hvilke af dine indkøb der kan hentes. Du kan se alle dine tidligere indkøb eller kun dem, der ikke findes i musikbiblioteket. Emner, der allerede findes i biblioteket, kan ikke hentes.
Du kan se dine indkøb efter sang, kunstner eller album. Hvis du ser album, skal du klikke på et album for at se, hvilke sange på albummet der kan hentes.
Du kan søge efter et emne ved at skrive dets navn eller et nøgleord i søgefeltet og derefter trykke på Retur for at se resultaterne.
Du henter et emne ved at klikke på knappen Hent
.
Hvis du vil vide, hvordan du henter tidligere køb til din enhed, kan du se brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch. Hvis du har en enhed, der ikke har den nyeste version af iOS eller iPadOS, kan du hente brugerhåndbogen fra Apples supportwebsted med brugerhåndbøger.
Du bør sikre dig at alle køb er hentet
Sørg for, at der er oprettet forbindelse til internettet.
I programmet Musik
på din Mac skal du vælge Konto > Søg efter tilgængelige overførsler.
Hvis du bliver bedt om det, skal du skrive dit Apple-id og din adgangskode og derefter klikke på Søg.
Indkøb, der endnu ikke er på din computer, hentes.
Indstil Musik til automatisk at søge efter køb
I programmet Musik
på din Mac skal du vælge Musik > Indstillinger og derefter klikke på Generelt.
Vælg “Se altid efter tilgængelige overførsler”.
Tip: Du kan også hente musik, som du har købt tidligere, ved at klikke på knappen Hent ved siden af et emne i musikbiblioteket. Hvis du ikke kan se knappen Hent ud for tidligere køb, skal du vælge Musik > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter vælge Synkroniser bibliotek.
Nogle typer af tidligere købt indhold er muligvis ikke tilgængelige i nogle lande eller områder. Tidligere indkøb er ikke tilgængelige, hvis de ikke længere findes i iTunes Store.