Download af tidligere køb

Du kan downloade sange, album, film, tv-udsendelser, apps, bøger eller lydbøger igen, som du har købt i iTunes Store, App Store eller iBooks Store.

Før du begynder

  1. Kontroller, at du har installeret den nyeste version af iTunes og opdateret din iPhone, iPad eller iPod touch.
  2. Log ind med det Apple-id, der blev brugt til købet af det emne, som du vil downloade igen. Følg disse trin for at få vist, hvilket Apple-id, der blev brugt til at downloade et emne med.

Hvis du har et Apple Music-medlemskab, vises emner, som du downloader til afspilning offline ikke i afsnittet Købt.

Hvis du bruger Familiedeling, kan du downloade indhold, der er købt af andre medlemmer af din familiegruppe.

Du kan få hjælp, hvis du ikke kan downloade eller få vist tidligere køb.

Sådan downloades en sang igen

Du kan downloade sange igen på din iPhone eller iPod touch, iPad, Mac-computer eller pc. Du kan afspille tidligere købte sange på dit Apple TV, men de kan ikke downloades på din enhed.

På en iPhone eller iPod touch

  1. Åbn appen iTunes Store.
  2. Rul ned i bunden af skærmen, og tryk på Mere > Købt > Musik.
  3. Tryk på "Ikke på denne iPhone" eller "Ikke på denne iPod". 
  4. Find den sang, som du vil downloade, og tryk derefter på den. 
  5. Tryk på downloadsymbolet   til højre for titlen. Sangen downloades til enheden.

På en iPad

  1. Åbn appen iTunes Store.
  2. Tryk på Købt. 
  3. Tryk på "Ikke på denne iPad".
  4. Find den sang, som du vil downloade, og tryk derefter på den. 
  5. Tryk på downloadsymbolet   til højre for titlen. Sangen downloades til enheden.

På en Mac-computer eller pc

  1. Åbn iTunes.
  2. Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du logge ind med dit Apple-id.
  3. Gå til menulinjen øverst på skærmen eller øverst i iTunes-vinduet, og vælg Konto > Købt. Hvis du er medlem af en gruppe med Familiedeling, får du muligvis vist Familiekøb i stedet for Købt.
    Menuen Købt i iTunesHvis du bruger Windows og ikke får vist menulinjen, kan du klikke her for at læse mere om, hvordan du slår den til.
  4. Klik på "Ikke i mit bibliotek" for at få vist købt indhold, der ikke findes på din computer.
  5. Find det emne, som du vil downloade, og klik derefter på downloadsymbolet   i øverste højre hjørne. Sangen downloades til biblioteket.

På et Apple TV

Når du afspiller musik på Apple TV, downloades musikken ikke til enheden. Følg disse trin for at finde og afspille tidligere køb:

  1. Gå til hjemmeskærmen, og vælg Musik eller Min musik.
  2. Vælg den sang, du vil lytte til.

Sådan downloades en film, tv-udsendelse eller musikvideo igen

Du kan kun downloade en film, tv-udsendelse eller musikvideo igen, som du har købt i iTunes Store. Lejede film kan ikke downloades igen.

Du kan downloade film, tv-udsendelser og musikvideoer igen på din iPhone eller iPod touch, iPad, Mac-computer eller pc. Du kan afspille tidligere købte film, tv-udsendelser eller musikvideoer på dit Apple TV, men de downloades ikke til enheden.

På en iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Tryk på Indstillinger > Videoer, og sørg for, at Vis alle videoer er slået til.
  2. Tryk på appen Videoer.
  3. Tryk på Film, Tv-udsendelser eller Musikvideoer nederst på skærmen.
  4. Find det emne, som du vil downloade, og tryk derefter på det. 
  5. Tryk på downloadsymbolet  .  Din video downloades til din enhed.

Hvis du ikke kan finde et emne i Videoer med disse trin, skal den downloades fra appen iTunes Store:

  • iPhone eller iPod touch: Åbn appen iTunes Store, og gå til Mere > Købt.
  • iPad: Tryk på iTunes Store-appen, og tryk derefter på Købt.

På en Mac-computer eller pc

  1. Åbn iTunes.
  2. Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du logge ind med dit Apple-id.
  3. Gå til menulinjen øverst på skærmen eller øverst i iTunes-vinduet, og vælg Konto > Købt. Hvis du er medlem af en gruppe med Familiedeling, får du muligvis vist Familiekøb i stedet for Købt.
    Menuen Købt i iTunes
    Læs mere om, hvordan du slår menulinjen til, hvis du bruger Windows og ikke får vist menulinjen.
  4. Klik på Film eller Tv-udsendelser, afhængigt af hvad du vil downloade igen, i øverste højre hjørne af iTunes-vinduet.
  5. Klik på "Ikke i mit bibliotek" for at få vist købt indhold, der ikke findes på din computer.
  6. Find det emne, som du vil downloade, og klik derefter på downloadsymbolet  i øverste højre hjørne. Emnet downloades til biblioteket.

På et Apple TV

Når du ser en film, tv-udsendelse eller musikvideo på Apple TV, downloades den ikke til enheden. Følg disse trin for at finde og afspille tidligere købte film, tv-udsendelser eller musikvideoer:

  1. Gå til hjemmeskærmen, og vælg Film eller Tv-udsendelser.
  2. Vælg Købt.
  3. Vælg det emne, du vil se.
  4. Vælg Afspil.

Følg disse trin for at finde en tidligere købt musikvideo:

  1. Gå til hjemmeskærmen, og vælg Musik eller Min musik.
  2. Vælg Musikvideoer.
  3. Vælg den video, du vil se.

Sådan downloader du en app igen

Du kan downloade apps igen på din iPhone eller iPod touch, iPad, Mac-computer eller pc eller dit Apple TV (4. generation). Du kan også downloade visse køb i apps igen.

På en iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Åbn appen App Store.
  2. På en iPhone eller iPod touch: Tryk på Opdateringer, og tryk derefter på Købt.
    På en iPad: Tryk på Købt.
  3. Find den app, som du vil downloade, og tryk derefter på downloadsymbolet  . Når appen er downloadet, kan du åbne den fra hjemmeskærmen.

På en Mac-computer eller pc

Apps til iOS-enheder kan downloades igen i iTunes, og programmer til din computer kan downloades igen i Mac App Store.

I iTunes

  1. Åbn iTunes.
  2. Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du logge ind med dit Apple-id.
  3. Gå til menulinjen øverst på skærmen eller øverst i iTunes-vinduet, og vælg Konto > Købt. Hvis du er medlem af en gruppe med Familiedeling, får du muligvis vist Familiekøb i stedet for Købt.
    Menuen Købt i iTunes
    Læs mere om, hvordan du slår menulinjen til, hvis du bruger Windows og ikke får vist menulinjen.
  4. Gå til det øverste højre hjørne i iTunes-vinduet, og klik på Apps.
  5. Klik på "Ikke i mit bibliotek" for at få vist købt indhold, der ikke findes på din computer.
  6. Find det emne, som du vil downloade, og klik derefter på downloadsymbolet  i øverste højre hjørne. Programmet downloades til biblioteket.

Fra Mac App Store

  1. Åbn Mac App Store.
  2. Klik på Købt øverst i vinduet. Dine købte programmer vises.
  3. Find det program, som du vil downloade, og klik derefter på Installer eller Download til højre for appen. Programmet downloades til computeren.

På Apple TV (4. generation)

  1. Gå til hjemmeskærmen, og tryk på App Store.
  2. Vælg Købt.
  3. Find og vælg det program, som du vil downloade igen.
  4. Vælg symbolet Installer  .  Programmet downloades til enheden.

Sådan downloades køb i app igen

Visse køb i app, f.eks. spillepenge eller tip er forbrugsvarer, hvilket betyder, at de udløber, efterhånden som du bruger dem. Du kan kun gendanne køb, som ikke er forbrugsvarer. Læs mere om køb i app.

Sådan downloader du en bog igen

Du kan downloade bøger i iBooks igen på en iPhone, iPad, iPod touch eller Mac-computer (med OS X Mavericks eller en nyere version) eller i iTunes på din pc.

På en iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Åbn appen iBooks.
    Hvis du bruger iBooks 3.2 eller nyere, skal du trykke på Butik.
  2. Tryk på Købt nederst på skærmen.
  3. Find den bog, som du vil downloade, og tryk derefter på downloadsymbolet  .  Bogen downloades til enheden.

På en Mac-computer

  1. Åbn iBooks.
  2. Hvis du ikke er logget ind, skal du logge ind med dit Apple-id: Gå til menulinjen øverst på computerskærmen, og vælg Butik > Log ind.
  3. Klik på iBooks Store.
  4. Gå til Henvisninger i højre side af iBooks Store-vinduet, og klik på Købt.
  5. Klik på "Ikke i mit bibliotek" for at få vist købt indhold, der ikke findes på din computer.
  6. Find den bog, som du vil downloade, og klik derefter på downloadsymbolet   i øverste højre hjørne. Bogen downloades til biblioteket.

På en pc

  1. Åbn iTunes.
  2. Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du logge ind med dit Apple-id.
  3. Gå til menulinjen øverst i iTunes-vinduet, og vælg Konto > Købt. Hvis du er medlem af en gruppe med Familiedeling, får du muligvis vist Familiekøb i stedet for Købt.

    Hvis du ikke får vist menulinjen, kan du læse mere om, hvordan du slår den til.
  4. Gå til øverste højre hjørne af skærmen, og klik på Bøger.
  5. Klik på "Ikke i mit bibliotek" for at få vist købt indhold, der ikke findes på din computer.
  6. Find det emne, som du vil downloade, og klik derefter på downloadsymbolet  i øverste højre hjørne. Bogen downloades til biblioteket.

Sådan downloader du en lydbog igen

Du kan downloade lydbøger i iBooks igen på en iPhone, iPad, iPod touch (iOS 8.4 eller en nyere version) eller i iTunes på en Mac-computer eller pc.

På en iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Åbn appen iBooks.
  2. Gå til menuen nederst på skærmen, tryk på Søg, og søg efter den lydbog, som du vil downloade.
  3. Tryk på Lydbøger.
  4. Find den lydbog, som du vil downloade, og tryk derefter på den.
  5. Tryk på downloadsymbolet  .  Lydbogen downloades til enheden.

På en Mac-computer eller pc

  1. Åbn iTunes.
  2. Hvis du ikke allerede er logget ind, skal du logge ind med dit Apple-id.
  3. Klik på iTunes Store.
  4. Søg efter den lydbog, som du vil downloade.
  5. Klik på Lydbøger på listen i højre side af vinduet.
  6. Find den lydbog, som du vil downloade, og klik derefter på Download under lydbogen. Lydbogen downloades til biblioteket.

Ringetoner eller toner

Hvis du har sikkerhedskopieret disse emner på din Mac-computer eller pc, kan du synkronisere emnerne til din iOS-enhed. Emnerne kan ikke downloades igen.

Læs mere om, hvordan du gendanner manglende toner på din iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 8.1.1.

Få hjælp

Hvis du får vist beskeden "Denne enhed er forbundet med et andet Apple-id. Du kan ikke knytte denne enhed til et andet Apple-id i [number] dage", bliver du muligvis nødt til at vente med at downloade dine køb. Læs mere om tilknyttede enheder.

Kontroller, om de køb, du søger efter, er skjulte. Hvis dine køb er skjulte, kan du muligvis ikke se dem, selvom du følger trinnene nedenfor. Læs mere om, hvordan du får vist tidligere køb.

Klik her for at se, om indholdet kan downloades igen. Tidligere køb er muligvis ikke tilgængelige, hvis de ikke længere findes i iTunes Store. Du skal også kontrollere, at du er i et land, hvor du kan downloade emnerne igen. Hvis du har ændret dit Apple-id fra ét land til et andet, kan du ikke downloade emner, der er købt i det tidligere land.

Nogle af dine køb kan være i kø til at blive downloadet. Læs mere om, hvordan du søger efter tilgængelige downloads. Du kan få alle køb downloadet automatisk til en enhed eller din computer, hvis du slår automatisk download til.

Du kan læse mere om, hvordan du genoptager downloadingen, hvis den bliver afbrudt.

Hvis du åbner iTunes Store og ikke kan finde det købte emne, kan du rapportere et problem for emnet. Du kan rapportere et problem med noget, du har købt inden for de seneste 90 dage. Hvis du oplever problemer med et ældre køb, skal du kontakte iTunes Store-support.

Når du har downloadet dine køb, skal du sikkerhedskopiere dit iTunes-bibliotek. Tidligere køb er muligvis ikke tilgængelige, hvis de er blevet refunderet eller ikke findes i iTunes Store.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Sidst ændret: