Gem en kopi af en playliste i Musik på Mac
Du kan eksportere en playliste – f.eks. hvis du vil gemme en kopi af playlisten eller importere den til en anden computer, så du har den samme playliste begge steder.
Du kan også eksportere oplysninger om en sang (eller sange) og bruge dem i en database eller i et andet program.
Når du eksporterer playlister eller overfører oplysninger om sange, inkluderes selve sangene eller musikvideoerne ikke – men kun oplysningerne om dem eller playlisten.
Gem kopier af playlister til brug på en anden computer
Gør et af følgende i programmet Musik på din Mac:
Gem en kopi af en enkelt playliste, eller brug den i Musik på en anden computer: Vælg en playliste i indholdsoversigten til venstre, vælg Arkiv > Bibliotek > Eksporter playliste, og vælg derefter XML på lokalmenuen Format.
Gem en kopi af alle dine playlister: Vælg Arkiv > Bibliotek > Eksporter bibliotek. De eksporterede oplysninger arkiveres i XML-format.
Importer en Musik-playliste
Bemærk: Du skal først have en eksporteret Musik-playliste (i XML-format).
I programmet Musik på din Mac skal du vælge Arkiv > Bibliotek > Importer playliste.
Vælg det XML-arkiv, der skal importeres.
Den importerede playliste indeholder kun sange og musikvideoer, der allerede findes i dit musikbibliotek. Utilgængelige emner fjernes fra listen.
Overfør oplysninger om sange til andre programmer
Gør et af følgende i programmet Musik på din Mac:
Eksporter alle sangoplysningerne til et tekstarkiv: Vælg en playliste i indholdsoversigten til venstre, og vælg derefter Arkiv > Bibliotek > Eksporter playliste. Sørg for, at “Tekstarkiver” er valgt i lokalmenuen “Gem som type”.
Alle oplysninger om hver sang fra vinduet Sangoplysninger bliver eksporteret eller kopieret – ikke blot de felter, der vises i biblioteket eller på playlisten.
Kopier oplysningerne (i de kolonner, der er synlige) til en eller flere sange: Klik på Sange i indholdsoversigten til venstre, vælg sangene, og vælg derefter Rediger > Kopier. Vælg Rediger > Sæt ind i en anden app (f.eks. en e-mail eller et tekstdokument).