Abonner på en playliste i Musik på Mac
Når du tilmelder dig Apple Music, kan du abonnere på playlister oprettet af alle bidragsydere til Apple Music. Når ejeren opdaterer playlisten, opdateres den i dit bibliotek.
I programmet Musik på din Mac skal du gøre et af følgende for at søge efter en playliste:
Se anbefalinger skræddersyet til dig: Klik på Til dig i indholdsoversigten til venstre, og rul derefter gennem de forskellige kategorier som f.eks. Senest afspillet og Hvis du kan lide.
Se alt det nye i Apple Music: Klik på Browse i indholdsoversigten til venstre, og klik derefter på en kategori (Nyheder denne uge, Musik efter stemning osv.).
Søg i Apple Music-kataloget: Klik i søgefeltet øverst til venstre i vinduet Musik, skriv et ord eller udtryk, og klik derefter på Apple Music i højre side af vinduet.
Vælg en playliste, du vil abonnere på, og klik på knappen Tilføj.
Hvis du ikke kan se denne knap, er du enten ikke logget ind på Apple Music med dit Apple-id, eller du er ikke tilmeldt Apple Music, eller indstillingen Synkroniser bibliotek er ikke valgt i indstillingerne til Musik. Vælg Musik > Indstillinger, klik på Generelt, sørg for, at Synkroniser bibliotek er valgt, og klik derefter på OK.
De playlister, du abonnerer på, vises under Playlister i indholdsoversigten til venstre.