Hvis du har problemer med at afspille musik på Mac
I programmet Musik på din Mac kan du gøre et af følgende, hvis du har problemer med at afspille musik eller anden lyd:
Hvis statuslinjen øverst i Musik-vinduet bevæger sig, men du ikke kan høre noget
Hvis du bruger computerens indbyggede højttalere: Søg for at lydstyrken ikke er skruet ned. Se betjeningspanelet øverst i Musik-vinduet, og kontroller computerens styrke på lyd ud (på kontrolpanelet “Egenskaber for lydenheder”).
Hvis du bruger forstærkede højttalere sluttet til computeren: Sørg for, at højttalerne er forbundet korrekt til computerens lydport, at de er sluttet til en strømforsyning, og at de er tændt. Du skal også sørge for, at der ikke er skruet helt ned for lydstyrken.
Hvis du prøver at høre musik via eksterne højttalere, der er tilsluttet via AirPort Express: Sørg for, at de eksterne højttalere er valgt på lokalmenuen AirPlay øverst i Musik-vinduet, og at lydstyrken på højttalerne ikke er skruet ned.
Hvis du bruger AirPort Express, kan du finde oplysninger om fejlfinding i den dokumentation, der fulgte med AirPort Express, eller på webstedet med support til AirPort.
Hvis du ikke kan afspille en sang
Hvis du ikke kan afspille en sang købt i iTunes Store: Du har måske overskredet antallet af computere, der må afspille dine køb.
Hvis sangen ikke er en iTunes Plus-version, kan du afspille den på op til fem godkendte computere. Når du har godkendt fem computere, kan du ikke afspille sangene på en sjette computer, før du har fjernet godkendelsen af din konto på en af de første fem computere. (Der findes instruktioner i, hvordan man fjerner godkendelsen fra en computer, i Godkend en Mac til at afspille indkøb fra iTunes Store.)
Hvis sangen findes som en iTunes Plus-overførsel, kan du opgradere sangen i iTunes Store. Se Brugsret til køb fra iTunes Store.
Hvis du lytter til et delt bibliotek eller en delt playliste: Musik springer over køb fra iTunes Store, hvis din computer ikke er godkendt til at afspille dem. Hvis du vil lytte til en købt sang i et fælles bibliotek eller en fælles playliste, skal du dobbeltklikke på sangen. Hvis computeren ikke er godkendt til at afspille sange købt af den person, der har gjort sangen fælles, skal du skrive den pågældende persons Apple-id og adgangskode for at kunne høre sangen. Se Del sange fra et delt mediebibliotek i Musik.
Hvis du prøver at afspille et AAC-arkiv, der ikke er blevet oprettet i Musik eller overført fra iTunes Store: De sange, du henter fra iTunes Store eller importerer til dit bibliotek vha. AAC-kodning, kodes i MPEG-4 AAC-formatet. Sange i dette format kan afspilles i Musik og på din iPhone, iPad og iPod. Andre AAC-arkiver, som du finder på internettet eller andre steder, kan ikke afspilles med Musik. Se Vælg importindstillinger.
Hvis du prøver at afspille en sang på en cd, som du har brændt med Musik: På de fleste almindelige dvd-afspillere kan du ikke afspille dvd'er, der er brændt med Musik. Sørg for, at det udstyr, du prøver at afspille den på, kan bruges til dvd'ens format. Hvis du f.eks. har brændt en cd-rw-disk, kan den kun afspilles på computeren og nogle nyere cd-afspillere. Hvis du har brændt en MP3-disk, skulle den kunne bruges i computeren og i specielle MP3-cd-afspillere, men ikke i almindelige cd-afspillere. Se Introduktion til brænding af cd’er og dvd’er.
Hvis du lytter til en playliste, der inkluderer et eksempel på en sang: Playlisten stopper efter eksemplet på sangen. Dobbeltklik på den næste sang på playlisten for at genoptage afspilningen af resten af playlisten. Et eksempel på en sang i biblioteket eller en playliste har en knap ud for sig, som viser prisen.
Hvis sange mangler eller er utydelige, kan du se en af følgende Apple-supportartikler: