macOS High Sierra

Opret eller slet postkasser

Alle de e-mailkonti, du bruger i Mail, har et sæt standardpostkasser – f.eks. Indbakke, Sendt, Udkast og Papirkurv. Du kan oprette dine egne postkasser til organisering af e-mail. Du kan f.eks. oprette en postkasse med navnet Bogklub, der indeholder postkasser til organisering af beskeder efter forfatter og genre og derefter flytte beskeder til en af postkasserne.

Indholdsoversigten i Mail, der viser standardpostkasser (f.eks. Indbakke og Udkast) øverst i indholdsoversigten, og postkasser, du har oprettet under På min Mac og iCloud.

Tip: Hvis du vil organisere beskeder uden at flytte rundt på dem, skal du bruge smarte postkasser.

Åbn Mail for mig

Opret en postkasse

  1. Vælg Postkasse > Ny postkasse.

  2. Klik på lokalmenuen Placering, og vælg, hvor postkassen skal oprettes.

    Postkasser oprettet På min Mac er lokale, hvilket betyder, at du kun kan få adgang til dem på denne computer. Du kan få adgang til de postkasser, der er oprettet på din e-mailkontos postserver, på alle de computere og enheder, hvor du bruger kontoen.

  3. Skriv et navn til postkassen, og klik på OK.

I et arbejdsmiljø kan der være offentlige skrivebeskyttede postkasser i din e-mailkonto. F.eks. kan en offentlig mappe bruges til at levere oplysninger til alle brugere af et firmas e-mailsystem. Du kan ikke oprette postkasser i eller arkivere beskeder i disse skrivebeskyttede postkasser. Kontakt e-mailadministratoren for at finde ud af, hvordan du anbringer beskeder i postkassen.

Du ændrer rækkefølge på postkasserne til en e-mailkonto i indholdsoversigten i Mail ved at trække en postkasse til en ny placering i kontoen.

Slet en postkasse

Du kan slette postkasser i indholdsoversigten i Mail.

ADVARSEL: Hvis du sletter en postkasse helt, slettes både postkassen og dens indhold, og handlingen kan ikke fortrydes. Hvis du bruger Time Machine til at sikkerhedskopiere arkiver på din Mac, kan du bruge det til at gendanne tidligere versioner af en slettet postkasse.

  • Vælg en postkasse, og vælg Postkasse > Slet postkasse.

    Hvis du har problemer med at slette en postkasse til en IMAP-konto på serveren, skal du kontakte udbyderen af kontoen.

Når du sletter en smart postkasse, bliver de beskeder, den viser, liggende på deres originale placering.

Hvis du bruger Finder til at slette en postkasse, vises ændringen muligvis ikke i Mail.