Føj bilag til e-mails i Mail på Mac
Du kan inkludere fotos, dokumenter m.m., når du skriver beskeder.
Send arkiver i e-mails
Gå til appen Mail på din Mac.
Åbn den besked, du er ved at skrive, og klik derefter på på værktøjslinjen.
Find et arkiv, vælg det, og klik på Vælg arkiv.
Du kan også trække arkiver fra skrivebordet, Finder eller en app til beskeden.
Send fotos i e-mails
Gå til appen Mail på din Mac.
Åbn den besked, du er ved at skrive, og klik derefter på på værktøjslinjen.
Træk et foto til beskeden.
Når du bruger Mail til at sende et Live Photo, overføres det udelukkende som et stillbillede.
Mail indsætter som standard billeder i deres faktiske størrelse. Hvis der er forskellige størrelser, kan du vælge en på lokalmenuen til højre for besked-headeren.
Send en e-mail som et bilag
Gå til appen Mail på din Mac.
Vælg en eller flere beskeder på beskedlisten.
Vælg Besked > Videresend som bilag.
Du kan også trække en besked fra beskedlisten til den besked, du er ved at skrive.
Anbring e-mailbilag i slutningen af beskeder
Gå til appen Mail på din Mac.
Gør et af følgende:
I den aktuelle besked: Vælg Rediger > Bilag > Indsæt bilag i slutningen.
I alle beskeder: I beskedfremviseren skal du vælge Rediger > Bilag > Indsæt altid bilag i slutningen af besked (et hak indikerer, at det er slået til).
Hvis beskedstørrelsen i venstre side af besked-headeren er rød, betyder det, at bilagene får beskeden til at overskride de størrelsesbegrænsninger, der er indstillet af udbyderen af e-mailkontoen. Prøv at formindske antallet af eller størrelsen på bilag, eller brug Mail Drop. Se Send store bilag i Mail.