
Slet e-mails, og administrer lagringsplads i Mail på Mac
Du kan slette e-mailbeskeder, du ikke længere skal bruge, for at holde dine postkasser på en overskuelig størrelse og for at frigøre lagringsplads på din Mac eller på postserveren. Slettede beskeder er tilgængelige, indtil de slettes permanent.
Slet e-mails
Gå til appen Mail
på din Mac.Vælg beskeder eller e-mailsamtaler på listen.
Klik på
på værktøjslinjen i Mail, eller tryk på knappen Slet.Alle beskederne i en samtale slettes.
Hvis du sletter en postkasse, slettes alle beskederne i postkassen. Beskeder i Smarte postkasser bliver i din indbakke.
Du kan søge efter et sæt af beskeder, du vil slette. Søg f.eks. efter beskeder dateret fra 1. august til 5. september 2021 ved at skrive “dato:01.08.21-05.09.21” i søgefeltet i Mail. Eller du kan søge efter beskeder fra en bestemt person ved at skrive et navn i søgefeltet. Vælg og slet derefter de fundne beskeder.
Slet e-mails permanent
Gå til appen Mail
på din Mac.Gør et af følgende:
Vælg Postkasse > Fjern slettede emner, og vælg derefter en konto.
Ctrl-klik på en papirkurv i indholdsoversigten i Mail, og vælg Fjern slettede emner.
Du kan indstille muligheden “Fjern slettede beskeder” i indstillingerne til Mail, så Mail permanent fjerner slettede beskeder på et anført tidspunkt. Se Rediger indstilinger til Postkassehandlinger.
Behold slettede e-mails i en papirkurv
Du kan se og gendanne e-mailbeskeder, efter at du har slettet dem, afhængigt af dine indstillinger i Mail.
Tip: Du kan også gemme e-mailbeskeder som arkiver, der kan bruges i andre apps, eller som PDF-dokumenter. Se Gem e-mails som arkiver eller PDF-dokumenter.
Gå til appen Mail
på din Mac.Vælg Mail > Indstillinger, og klik på Konti.
Vælg en konto, og klik derefter på Postkassehandlinger.
Klik på lokalmenuen ved siden af postkassen Papirkurv, og vælg en mulighed.
Hvis der er anført en postkasse: Du kan se slettede beskeder i postkassen Papirkurv, indtil de slettes permanent. Du gendanner en slettet besked ved at trække den fra postkassen Papirkurv til en anden postkasse.
Hvis Ingen er anført: Slettede beskeder fjernes og er ikke tilgængelige i Papirkurv.
Klik på lokalmenuen under “Fjern slettede beskeder”, og vælg, hvornår beskeder skal slettes permanent i postkassen Papirkurv.
Klik på en papirkurv i indholdsoversigten i Mail for at se slettede beskeder.
Tip: Hvis du sletter beskeder ved en fejl, kan du bare trække dem fra postkassen Papirkurv til en anden postkasse. Eller vælg dem i postkassen Papirkurv, og vælg derefter Besked > Flyt til > [postkasse].
Frigør lagringsplads til e-mailkonti
Hvis din e-mailkonto overskrider den grænse for lagringsplads, som er indstillet af kontoudbyderen, kan du gøre et par ting for at frigøre plads på kontoens postservere.
Gå til appen Mail
på din Mac.Gør et af følgende:
Slet store beskeder eller beskeder med bilag, eller flyt beskeder til en postkasse på din Mac.
Tip: Find hurtigt store beskeder ved at vælge Oversigt > Sorter efter > Størrelse.
Slet bilag, som du har gemt. Vælg Besked > Fjern bilag. Beskeden bliver i postkassen, og Mail viser, at bilag er blevet fjernet manuelt.
Ved IMAP-konti skal du sørge for at hente bilagene først – bilag slettes fra postserveren, og de kan ikke gendannes.
Tøm postkassen Papirkurv. De beskeder, som du har slettet for nylig, findes i postkassen Papirkurv. De er endnu ikke blevet fjernet fra postserveren. Vælg Postkasse > Fjern slettede emner, og vælg derefter at fjerne dem fra alle konti eller en bestemt konto.
Ved POP-konti skal du nedsætte den periode, som kopier af beskeder og bilag forbliver på postserveren, før de slettes. Vælg Mail > Indstillinger, klik på Konti, vælg kontoen, klik på Avanceret, og vælg derefter en anden mulighed på lokalmenuen under “Fjern kopi fra server, når besked er modtaget”.
Sørg for, at postkasser ikke bliver for store
Her er nogle løsningsforslag, du kan prøve, hvis postkasser er så store, at det er svært at finde beskeder, eller du vil mindske den mængde lagringsplads, som Mail bruger på din Mac.
Gå til appen Mail
på din Mac.Gør et af følgende:
Slet beskeder, som du ikke har brug for mere, især hvis de har store bilag.
Gem bilag på din Mac, og slet derefter bilagene fra beskederne.
Opret flere postkasser til organisering af dine beskeder. Hvis du f.eks. har mange beskeder i forbindelse med rejseplaner, kan du oprette en postkasse, der hedder Rejse, og flytte alle beskeder om rejser til den.
Brug regler til automatisk at flytte modtagne beskeder fra indbakken til andre postkasser. Du kan f.eks. oprette en regel, som flytter beskeder om rejseplaner til postkassen Rejse, når du modtager dem. Du kan også bruge regler, som behandler beskeder, der allerede ligger i postkasser.
Gem e-mails som arkiver eller PDF-dokumenter
Gå til appen Mail
på din Mac.Vælg, hvordan du vil gemme beskederne.
Gem beskeder som arkiver: Vælg Arkiv > Gem som, og vælg derefter et format og en placering.
RTF (Rich Text Format) bevarer formater som fed og kursiv, men det gør alm. tekst ikke. Uformateret kildetekst gemmer en besked i formatet .eml.
Gem beskeder som PDF-dokumenter: Vælg Arkiv > Eksporter som PDF.
Du kan også gemme beskeder i formatet .eml ved at trække dem til skrivebordet. Hvis du trækker en samtale, gemmes beskederne i den som særskilte arkiver.
Hvis du indstiller Time Machine til at sikkerhedskopiere arkiver på din Mac, kan du bruge sikkerhedskopierne til at gendanne indhold, som Mail har hentet (ud fra de indstillinger, du har valgt i Mail og på din Mac). Se Gendan emner sikkerhedskopieret med Time Machine.