Marker bilag til e-mails i Mail på Mac
Når du skriver en besked og tilføjer et billede eller et PDF-dokument, kan du bruge Markering til at skrive eller tegne på bilaget, til at rotere eller beskære det eller til at føje figurer eller en signatur til det.
Tip: Du kan bruge værktøjerne til markering til at tilføje din egen tegning direkte i din besked. Ctrl-klik et tilfældigt sted i beskedens brødtekst, og vælg Indsæt tegning.
Gå til appen Mail på din Mac.
Flyt markøren hen over et billede eller et PDF-dokument, du har føjet til din besked.
Klik på , som vises i øverste højre hjørne af bilaget, og vælg Markering.
Hvis lokalmenuen ikke vises, skal du måske slå Markering til. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Generelt i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad). Klik på Loginemner & udvidelser, gå til Udvidelser, klik på Handlinger, og slå Markering til.
Brug værktøjerne til at markere billedet eller PDF-dokumentet.
Du kan altid justere, hvor meget af bilaget der vises: flyt markøren til kanterne, og træk derefter de blå håndtag.
Du kan dublere en figur, noget tekst eller en signatur ved at holde Alternativtasten nede, mens du trækker emnet. Brug de gule hjælpelinjer til at justere emnerne.
Værktøj
Beskrivelse
Skitse
Skitser en figur med en enkelt streg.
Hvis din figur genkendes som en standardfigur, erstattes den automatisk med den figur. Du bruger tegningen i stedet ved at vælge den fra den viste palet.
Tegn
Tegn en figur med en enkelt streg. Tryk hårdere med fingeren på pegefeltet for at tegne en tykkere og mørkere streg.
Dette værktøj vises kun på Mac-computere med et Force Touch-pegefelt.
Figurer
Klik på en figur, og træk den til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på figuren med de blå håndtag. Hvis den har grønne håndtag, kan du bruge dem til at ændre dens facon.
Du kan zoome i og markere figurer med disse værktøjer:
Marker : Træk markeringen til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på det med de blå håndtag.
Zoom : Træk luppen til det ønskede sted. Du forøger eller formindsker zoom ved at trække i det grønne håndtag. Træk i de blå håndtag for at ændre linsens størrelse.
Tekst
Skriv din tekst, og træk derefter tekstfeltet til det ønskede sted.
Fremhæv det valgte
Fremhæv valgt tekst.
Signer
Hvis der vises signaturer, skal du klikke på en og derefter trække den til det ønskede sted. Du ændrer størrelse på det med de blå håndtag.
Se Udfyld og underskriv PDF-formularer i Billedfremviser på Mac, hvis du vil oprette en ny signatur.
Figurformat
Rediger tykkelsen og typen på streger brugt i en figur, og tilføj en skygge.
Farve på kant
Rediger farven på streger brugt i en figur.
Fyldfarve
Rediger den farve, der bruges inden i en figur.
Tekstformat
Rediger skriften eller skriftformatet og -farven.
Roter til venstre eller Roter til højre
Klik på for at rotere emnet til venstre. Bliv ved med at klikke for at forsætte med at rotere.
Hvis du vil rotere emnet til højre, skal du holde alternativtasten nede og derefter klikke på , indtil du er færdig med at rotere emnet.
Beskær
Skjul en del af et emne. Træk i håndtagene i hjørnerne, indtil det kun er det område, du vil beholde, der vises inden for rammens kanter. Du kan også trække i rammen for at flytte den. Klik på Beskær, når du er færdig.
Billedbeskrivelse
Skriv, se eller rediger en beskrivelse af et billede. (Værktøjet er markeret, når et billede har en beskrivelse).
Billedbeskrivelser kan læses op af skærmlæsere og er praktiske for personer, som har svært ved at se billeder på skærmen. Hvis du f.eks. bruger VoiceOver, den indbyggede skærmlæser på Mac, kan du trykke på VoiceOver-kommandoen VO-Skift-L for at få læst en beskrivelse af billedet under VoiceOver-markøren op.
Udfyldning af formular
Skriv din tekst i felterne i en PDF-formular.
Opret note , ,
Opret en note til elementet ved at lave en skitse eller tegning på det vha. din iPhone eller iPad i nærheden. Hvis begge enheder er i nærheden, skal du klikke på Opret note og vælge en enhed. Værktøjet er måske fremhævet for at vise, at dine enheder har forbindelse til hinanden. Klik på værktøjet igen for at afbryde forbindelsen til din enhed uden at bruge den.
Bemærk: Hvis du vil bruge din iPhone eller iPad i nærheden til at signere eller oprette noter, skal den overholde systemkravene til Kontinuitet. Se Apple-supportartiklen Systemkrav til Kontinuitet-funktioner på Apple-enheder.
Klik på OK, når du er færdig.
Du kan ændre eller tilføje markeringer, indtil du sender beskeden. Når beskeden er sendt, bliver dine markeringer en del af billedet eller PDF-dokumentet, og modtagerne kan ikke ændre dem.