Læs e-mails i Mail på Mac
Læs og besvar e-mails fra bestemte postkasser og e-mailkonti.
Læs og svar på e-mails
Vælg en besked på beskedlisten i appen Mail på din Mac for at læse den.
Flyt markøren hen over beskedens overskrift, og klik derefter på knappen Svar .
Du kan bruge filtre til kun at vise bestemte e-mailbeskeder, f.eks. ulæste beskeder. Se Filtrer e-mails i Mail.
Læs beskeder fra bestemte postkasser eller e-mailkonti
Gør et af følgende i appen Mail på din Mac:
Vis beskeder fra en postkasse: Klik på postkassen på favoritlinjen eller i indholdsoversigten i Mail.
Vis beskeder fra flere postkasser: Vælg flere postkasser i indholdsoversigten i Mail.
Vis beskeder fra en bestemt e-mailkonto: Klik på pilen ud for en postkasse (f.eks. Indbakke) i indholdsoversigten, og vælg derefter en konto (f.eks. din iCloud-konto).
Gør e-mails lettere at se
Gør et af følgende i appen Mail på din Mac:
Forstør teksten ved at trykke på Kommando-plus (+), indtil teksten er stor nok til dig. Gør den mindre ved at trykke på Kommando-bindestreg (-).
Tilpas værktøjslinjen i Mail ved at tilføje knapper, du hurtigt kan skifte tekststørrelse med.
Skift den skrift, du bruger til at se og skrive beskeder med.
Du kan ændre, hvor ofte Mail skal hente beskeder til dig, under Generelt i indstillingerne til Mail.