Brug Skjul min e-mailadresse i Mail på Mac
Hvis du abonnerer på iCloud+, kan du sende og modtage beskeder uden at dele din rigtige adresse ved at bruge Skjul min e-mailadresse, som bruger unikke, vilkårlige e-mailadresser til at videresende e-mails til den e-mailadresse, der er knyttet til din Apple-konto.
Tip: Du kan se og administrere dine unikke, vilkårlige adresser og oprette nye i indstillingerne til iCloud på din Mac og i Kontoindstillinger på iCloud.com.
Send en e-mail via en unik, vilkårlig adresse
Når du skriver en ny e-mailbesked, giver Skjul min e-mailadresse dig mulighed for at oprette en unik, vilkårlig adresse direkte i appen Mail.
Gå til appen Mail på din Mac.
Klik på for at skrive en ny besked.
Tilføj en modtager og et emne til beskeden.
Beskeder, du sender fra en unik, vilkårlig adresse, kan kun leveres til en enkelt modtager.
Flyt markøren hen over feltet Fra.
Klik på den lokalmenu, der vises, og vælg Skjul min e-mailadresse.
Hvis du ikke før har sendt en e-mail til denne modtager fra en unik, vilkårlig adresse: Der vises en ny adresse i feltet Fra.
Hvis du tidligere har sendt en e-mail til denne modtager fra en unik, vilkårlig adresse: Den adresse, du tidligere har brugt til modtageren, vises i feltet Fra.
Skriv din besked, og klik på , når du er klar.
Modtag en e-mail, der er sendt til en unik, vilkårlig adresse
Du kan gøre følgende, når du modtager en e-mailbesked, der er sendt til en unik, vilkårlig adresse:
Besvar beskeden: Den unikke, vilkårlige adresse, du modtog beskeden på, bruges som standard, når du svarer.
Se og opdater indstillingerne til Skjul min e-mailadresse: Klik på Indstillinger i banneret øverst i beskeden, eller ctrl-klik på Skjul min e-mailadresse i feltet Til, og vælg derefter Gå til indstillingerne til Skjul min e-mailadresse.