Rediger generelle indstillinger i Mail på Mac
Brug Generelt i Mail til at ændre indstillinger til kontrol af nye beskeder, overførsel af bilag, søgning m.m.
Du kan ændre indstillinger i appen Mail på din Mac ved at vælge Mail > Indstillinger og derefter klikke på Generelt.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Standardapp til e-mail | Vælg den e-mailapp, du vil bruge på din Mac. Mail er indstillet som standard. | ||||||||||
Søg efter nye beskeder | Vælg, hvor ofte Mail skal hente nye beskeder fra postserveren. Denne mulighed er som standard indstillet til Automatisk (hvor hyppigt der søges efter nye beskeder, afhænger af om din Mac er tilsluttet en stikkontakt). Hvis du ændrer indstillingen til Manuelt, skal du klikke på knappen på værktøjslinjen i Mail for at søge efter beskeder. (Når du klikker på en IMAP- eller Exchange-postkasse i indholdsoversigten i Mail, synkroniseres den med serveren og viser nye beskeder). | ||||||||||
Ny beskedlyd | Vælg den lyd, der skal afspilles, når du modtager beskeder, eller vælg Ingen, hvis der ikke skal afspilles en lyd. Du kan høre et eksempel på lyden ved at vælge den på listen. Hvis du vil høre lyde ved andre hændelser i Mail, f.eks. når du sender en besked, skal du vælge afkrydsningsfeltet “Afspil lyde ved andre posthandlinger”. | ||||||||||
Antal ulæste i Dock | Vælg, hvilke postkasser der skal inkluderes i antallet af ulæste beskeder (den røde cirkel, som kaldes en etiket, og som vises på symbolet for Mail i Dock). Antallet vises kun, hvis “Etiket på appsymbol” er valgt under Mail i indstillingerne til Notifikationer. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Notifikationer i indholdsoversigten for at åbne indstillingerne til Notifikationer. (Du skal måske rulle nedad). | ||||||||||
Notifikationer om nye beskeder | Vælg den postkasse, du vil have vist notifikationer til, når du modtager beskeder. Før notifikationer kan vises, skal advarsler være indstillet til Bannere eller Advarsler til Mail i Notifikationer. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Notifikationer i indholdsoversigten for at åbne indstillingerne til Notifikationer. (Du skal måske rulle nedad). | ||||||||||
Mappe med overførte arkiver | Vælg den mappe, hvor du vil opbevare de bilag, du gemmer. | ||||||||||
Fjern uredigerede overførsler | Vælg, hvornår bilag, der er midlertidigt gemt i mappen Mail-overførsler (i mappen Bibliotek i din hjemmemappe), skal slettes. Et bilag, som du ikke har redigeret eller gemt, slettes som standard, når du sletter den besked, der indeholder det. | ||||||||||
Slå forslag til opfølgning af beskeder til | Hvis du har sendt en besked, og du flere dage efter ikke har modtaget noget svar, flyttes e-mailen automatisk tilbage til toppen af din indbakke for at huske dig på at følge op på den. Du slår denne funktion fra ved at fravælge afkrydsningsfeltet. | ||||||||||
Arkiver eller slet ignorerede beskeder | Flyt beskeder i ignorerede samtaler til en arkiv- eller papirkurvspostkasse, afhængigt af hvilke postkasser der er tilgængelige for den e-mailkonto, som beskeden blev sendt til. Hvis du ikke vælger denne indstilling, forbliver beskeder i ignorerede samtaler i din indbakke. | ||||||||||
Forsøg automatisk at sende senere, hvis serveren til udgående post er utilgængelig | Når SMTP-serveren er utilgængelig, opbevarer Mail dine beskeder i udbakken og prøver at sende dem senere. Fravælg afkrydsningsfeltet, hvis Mail skal vise andre tilgængelige servere, der kan sende beskeder. | ||||||||||
Foretræk, at beskeder åbnes i delt oversigt, når fuld skærm er valgt | Når Mail vises på fuld skærm, kan du åbne beskeder side om side med beskedlisten. Hvis du arbejder med Mail og en anden app i Split View, glider beskeder op fra bunden af skærmen, når de åbnes. Fravælg afkrydsningsfeltet, hvis beskeder altid skal glide op fra bunden af skærmen. | ||||||||||
Ved søgning i alle postkasser inkluderes resultater fra | Inkluder beskeder fra postkasserne Papirkurv eller Reklame og krypterede beskeder i søgeresultater. |
Hvis du tidligere har brugt tilbehør til Mail, skal du klikke på Administrer tilbehør for at slå det til igen.