Indstil din MacBook Air
Når du vil indstille din MacBook Air, skal du bare tage den ud af æsken – så er du klar til at gå i gang.

Trin 1: Tænd din Mac
Slå skærmen op, og så er du klar til at indstille din MacBook Air.
Trin 2: Sæt stikket i din Mac
Batteriet i din MacBook Air er opladet på forhånd, så du kan begynde at bruge din nye Mac med det samme. Hvis du vil oplade batteriet helt, eller hvis du planlægger at overføre data til din nye Mac, skal du slutte den til en stikkontakt vha. en strømforsyning og det kabel, som følger med i æsken.
Du ved, at batteriet oplades, når
vises på menulinjen. Du kan få flere oplysninger om opladning af batteriet i Oplad batteriet på MacBook Air.
Trin 3: Følg instruktionerne i Indstillingsassistent
Indstillingsassistent hjælper dig hurtigt i gang ved at guide dig gennem den første indstilling af din MacBook Air, f.eks. for at oprette forbindelse til dit Wi‑Fi-netværk, overføre dine data, indstille tilgængelighedsfunktioner og oprette en brugerkonto.
Bemærk: Der kræves en internetforbindelse for at gennemføre visse dele af Indstillingsassistent. Du skal muligvis også opdatere din Mac som en del af den første indstilling. Sørg for at have adgang til en internetforbindelse, før du indstiller din Mac, for at få den bedste oplevelse.
Rul for at vælge et sprog for at komme i gang, og gå derefter til næste trin. Hvis du ikke ved, hvordan du ruller på en Mac, kan du bare skubbe to fingre op og ned på pegefeltet. Se flere oplysninger nedenfor om hvert trin i Indstillingsassistent.
Tip: Hvis du vil have flere oplysninger om de forskellige dele af Indstillingsassistent, skal du holde Kommandotasten nede, mens du klikker på et af linksene nedenfor for at åbne det i en ny fane i Safari.
Vælg, hvordan du vil indstille din Mac Du kan indstille din Mac med en iPhone eller iPad, overføre data fra en anden Mac, en Time Machine-sikkerhedskopi eller en startdisk, overføre data fra en Windows-computer eller indstille din Mac som en ny Mac. | Slå tilgængelighedsfunktioner til Vælg tilgængelighedsindstillinger til syn, hørelse, mobilitet, tale og kognition, eller klik på Ikke nu for at springe over og indstille dem senere. |
Opret forbindelse til et Wi-Fi-netværk Vælg dit Wi-Fi-netværk, og indtast adgangskoden, hvis det kræves. Hvis du bruger Ethernet, kan du også klikke på Andre netværksindstillinger og følge instruktionerne på skærmen. | Opret din computerkonto og din adgangskode Indstil dit brugernavn og din adgangskode til at låse din Mac op eller godkende andre handlinger. Du opretter en ved at skrive dit navn og derefter oprette en adgangskode. Hvis du vil have flere brugere på din Mac, kan du tilføje flere brugere og grupper senere. |
Log ind på din Apple‑konto Hvis du i forvejen har en anden Apple-enhed, har du nok også en Apple-konto – så logger du bare ind med e-mailadressen eller telefonnummeret og adgangskoden. Hvis du ikke har en Apple-konto, kan du oprette en. | Afslut indstiling af din Mac Når dine konti er indstillet, skal du følge instruktionerne på skærmen for at tilpasse indstillinger som f.eks. Lokalitetstjenester, Skærmtid, Apple Intelligence, Siri, Touch ID m.m. |
Hvad er næste trin?
Når Indstillingsassistent er færdig, får du vist en velkomstbesked om, at din nye MacBook Air er klar til brug. Se linksene nedenfor for at få nogle ideer til, hvad du kan gøre nu:
Tag en rundtur på MacBook Air for at få oplysninger om de forskellige porte og hardwarefunktioner, din MacBook Air har.
Se, hvordan du fortsætter med at tilpasse din Mac til dig, i Indstil dine konti og Gør udseendet på din Mac personligt.
Se Er du ny Mac-bruger? og Skiftet fra Windows til Mac, hvis du er ny Mac-bruger og ikke er sikker på, hvor du skal begynde.





