Indstillinger i vinduet Printere & scannere på Mac
På din Mac kan du indstille printere og scannere, kontrollere blækniveau, overvåge udskriftsjob m.m.
Populære emner
Føj en printer til din printerliste
Udskriv trådløst til din printer
Gennemse mulighederne nedenfor, hvis du vil se, hvordan du kan tilpasse indstillingerne.
Du kan åbne disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger og klikke på Printere & scannere i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn Printere & scannere for mig
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Standardprinter | Angiver den printer, du vil bruge som standardprinter. Som standard er den senest anvendte printer på den netværksplacering valgt. |
Standardpapirstørrelse | Vælg den papirstørrelse, du har lagt i printeren. |
Printere | Viser de printere, din Mac er indstillet til at bruge. Klik på printeren på listen Printere for at se eller ændre printerens navn, placering, model eller driverversion, åbn printerkøen eller infovinduet om printerens indstillinger og forsyninger, del printeren på et netværk eller tillad, at andre bruger printeren. Andre brugere kan bruge Mac-, Windows- eller UNIX-computere, og de skal være på det samme lokalnetværk. Mac-brugere skal have macOS 10.5 eller en nyere version installeret. Du kan også ctrl-klikke på en printer på listen for at se oplysninger om printeren, indstille printeren som standardprinter, fjerne printeren fra listen og nulstille udskrivningssystemet. |
Knappen Tilføj printer, fax eller scanner | Føj en printer, scanner, fax eller multifunktionsprinter til enhedslisten. Vælg på listen, eller skriv oplysninger om enheden i den viste dialog. De fleste printere og scannere er opført under Standard. Du kan også tilføje en IP-printer eller Windows-printer. |