Hvis skærmbilledet på din Mac ser forkert ud
Hvis billedet på skærmen på Mac ikke ser rigtigt ud, kan du prøve et eller flere af disse forslag.
Hvis skærmbilledet er sort eller mørkt: Prøv at justere skærmens lysstyrke.
Hvis skærmbillederne er for store eller for små: Prøv at justere skærmens opløsning.
Hvis farverne ser forkerte ud: Prøv at bruge den skærmprofil, der passer til din skærm. Hvis du f.eks. bruger en Thunderbolt-skærm, skal du vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Skærme i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad). Klik på lokalmenuen ved siden af “Farveprofil” til højre, og vælg derefter Thunderbolt Display. Hvis det ikke virker, kan du prøve at kalibrere skærmen.
Hvis skærmen er utydelig: Kontroller, at din Mac har fundet skærmen. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærme.
Åbn indstillinger til Skærme for mig
Tryk på Alternativtasten for at se knappen Find skærme. Klik derefter på knappen for at finde skærmen.
Hvis skærmen flimrer: Sørg for, at Mac og skærmen er sluttet til hinanden med kabler og mellemstik af en god kvalitet. Det kan også skyldes forstyrrelse fra en højspændingsledning, fluorescerende lys, en radio, en mikrobølgeovn, en anden computer eller en anden elektrisk enhed. Prøv at flytte elektrisk udstyr længere væk fra skærmen, eller flyt din Mac og skærmen.
Hvis der er lyse eller mørke prikker på en flad skærm eller på skærmen på en bærbar Mac: Skærmen kan have nogle punktfejl. Hvis du har en mistanke om, at din Apple-skærm har et stort antal fejl, skal du kontakte Apple eller en godkendt Apple-serviceudbyder mhp. service. Reparationer udført af ikke-faglærte personer eller brug af ikke-originale Apple-dele kan påvirke enhedens sikkerhed og funktionalitet.
Hvis ingen af disse løsninger virker: Hvis du har en Apple-skærm og ikke kan rette fejlen, skal du kontakte Apple eller godkendt Apple-serviceudbyder for at få hjælp. Reparationer udført af ikke-faglærte personer eller brug af ikke-originale Apple-dele kan påvirke enhedens sikkerhed og funktionalitet.