
Din Mac gør opgaver nemmere

Føj widgets til dit skrivebord
Placer widgets direkte på skrivebordet, så du hurtigt kan udføre opgaver og se vigtige oplysninger. Med Kontinuitet kan du tilføje dine iPhone-widgets uden at skulle installere de tilsvarende apps på din Mac.

Føj et websted til Dock
I Safari kan du føje et websted til Dock som en webapp og åbne den på samme måde som alle andre apps. Når du åbner webappen, får du en app-lignende oplevelse, og værktøjslinjen er mere enkel.

Hold dit arbejdsområde organiseret
Organisator organiserer automatisk dine apps og vinduer – med de senest brugte apps til venstre og den app, du bruger nu, forrest – så du kan bevare fokus, mens du skifter mellem opgaver.

Lav brainstorming og visualiser ideer
Freeform er et fleksibelt rum, hvor alt kan samles – fotos, figurer, huskesedler m.m. Visualiser dine ideer, og inviter andre til din tavle for at samarbejde i realtid.

Udfyld formularer hurtigt og sikkert
Brug den forbedrede funktion Autoudfyld til hurtigt og sikkert at udfylde et PDF-dokument eller et scannet dokument med gemte oplysninger fra Kontakter.