Kom i gang med Stemmekontrol på Mac
Med Stemmekontrol på din Mac kan du bruge din stemme til at navigere på skrivebordet og i apps, interagere med emner på skærmen, diktere og redigere tekst m.m. Læs, hvordan du hurtigt kommer i gang.
Slå Stemmekontrol til
Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, klik på Stemmekontrol til højre (du skal måske rulle nedad), og slå Stemmekontrol til.
Åbn indstillingerne til Stemmekontrol for mig
Når du slår Stemmekontrol til for første gang, skal din Mac have forbindelse til internettet, så den kan gennemføre en engangsoverførsel fra Apple. Derefter er det ikke nødvendigt at have forbindelse til internettet for at bruge Stemmekontrol.
Lær mere, og prøv øvelser
Med den interaktive øvelse til Stemmekontrol kan du lære, hvordan Stemmekontrol fungerer, og øve dig på de vigtigste kommandoer.
Stemmekontrol: Sig “Åbn øvelse til Stemmekontrol”.
Begynd at bruge kommandoer
Sig en kommando for at navigere på din Mac, og interager med indhold på skærmen.
Stemmekontrol: Sig f.eks. “Åbn Mail”, “Rul ned” eller “Klik på OK”.
Hvis du siger noget, der ligner en accepteret kommando til Stemmekontrol, vises foreslåede kommandoer øverst på skærmen.
Se, hvilke kommandoer du kan bruge
Vis en liste med tilgængelige kommandoer baseret på den app, du bruger, og hvad du er i gang med.
Stemmekontrol: Sig “Vis kommandoer”.
Vis numre, navne eller et net
Hvis du ikke er sikker på, hvad du vil kalde et emne, kan du få vist et navn eller nummer ud for hvert emne på skærmen eller se et nummereret net.
Stemmekontrol: Sig “Vis navne”, “Vis numre” eller “Vis net”.
Hvis du vil interagere med et emne eller område på skærmen, skal du sige navnet eller nummeret eller sige en kommando, f.eks. “Klik på”, efterfulgt af navnet eller nummeret.
Vil du læse mere?