Indstillinger til skærmdelingstype på Mac
Når du opretter en ny skærmdelingsforbindelse på din Mac, skal du vælge standard skærmdelingsforbindelse eller skærmdelingsforbindelse med høj ydeevne. Hvis du vælger høj ydeevne, kan du også vælge en eller to virtuelle skærme.
Indstillinger til skærmdelingstype
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Skærmdelingstype | Typen af skærmdeling.
| ||||||||||
Skærmtype | Antallet af virtuelle skærme. Denne mulighed er kun tilgængelig med skærmdeling med høj ydeevne. |
Krav og begrænsninger til høj ydeevne
Husk på følgende, når du bruger skærmdeling med høj ydeevne:
Høj ydeevne kræver høj netværksbåndbredde (75 megabit pr. sekunder for en enkelt 4K-skærm) og kontinuerlig lav netværkslatens.
En netværksforbindelse med kabler anbefales.
Begge Mac-computere skal kunne kommunikere med hinanden over UDP-porte 5900, 5901 og 5902.
Kun en skærmdelingssession med høj ydeevne ad gangen kan være aktiv på hver Mac.
Den maksimale skærmstørrelse, der understøttes på en virtuel skærm, er 4K (3840 x 2160 pixel eller 1920 x 1080 HiDPI).
Hvis du vil understøtte HDR-videoreferencetilstand, skal du vælge forudindstillingen HDR-video (P3-ST 2084) i indstillingerne til Skærm. Se Brug menuen Forudindstilling i indstillingerne til Skærm.
Hvis du godkender vha. navnet på den bruger, der er logget ind på Mac-computeren, der er destinationen, er de hardwareskærme, der er forbundet med den Mac, tomme, så du bevarer din anonymitet. Det betyder også, at ingen kan bruge den Mac, mens du bruger skærmdeling med høj ydeevne.