Kopier tekst, billeder og film i dokumenter på Mac
Kopier tekst, billeder og film i et dokument eller fra et dokument til et andet.
Gør et af følgende på din Mac:
Kopier i et dokument: Vælg et emne at kopiere, hold Alternativtasten nede, og træk derefter emnet til en ny placering i dokumentet. (Hvis du ikke holder Alternativtasten nede, flyttes emnet i stedet for at blive kopieret).
Kopier fra et dokument til et andet: Åbn begge dokumenter, vælg et emne at kopiere, og træk det derefter til det andet dokument. Vælg Rediger > Kopier og Rediger > Sæt ind, hvis du ikke kan trække emnet.
Sæt tekst ind med samme format som omgivende tekst: Vælg Rediger > Indsæt og tilpas format.
Ret automatisk mellemrum omkring indsat tekst: Vælg Rediger > Erstatninger, og vælg derefter Smart kopiering/indsættelse (et hak viser, at muligheden er slået til). Når du herefter indsætter tekst, indsættes eller slettes der automatisk mellemrum omkring teksten efter behov. Du holder op med at bruge funktionen ved at vælge kommandoen igen.
Du kan også bruge Universal Clipboard til at kopiere tekst, billeder, fotos og videoer på en Apple-enhed og derefter indsætte indholdet på en anden Apple-enhed.