
Tilføj video og lyd i Keynote på iPhone
Du kan føje video og lyd til et lysbillede eller erstatte et medieeksempel med en video. Når du viser lysbilledet under en præsentation, afspilles videoen og lyden som standard, når du klikker et sted på lysbilledet. Du kan indstille afspilning af video eller lyd i en sløjfe og starttiden, så mediearkiverne automatisk afspilles, når lysbilledet vises. Du kan også tilføje et lydspor, der afspilles under hele præsentationen.
Bemærk: Video- og lydarkiver skal være i et format, som QuickTime understøtter på din enhed. Hvis du ikke kan tilføje eller afspille et mediearkiv, kan du prøve at bruge iMovie, QuickTime Player eller Compressor på en Mac til at konvertere arkivet til et QuickTime-arkiv (med arkivendelsen .mov) til video eller et MPEG-4-arkiv (med arkivendelsen .m4a) til lyd.
Du kan også optage video og lyd og føje optagelsen til præsentationen.
Se Rediger video og lyd for at læse om, hvordan du kan indstille video eller lyd til at blive afspillet i en sløjfe, justere afspilningsstyrken for lyd, afspille video eller lyd til lysbilledovergange kontinuerligt eller foretage andre ændringer af dine medier.