Download en præsentation i Keynote til iCloud
Du kan hente en præsentation fra Keynote til iCloud til din computer i Keynote-, PDF- eller Microsoft PowerPoint-format. Det er nyttigt, når du skal åbne en præsentation med et andet program eller sende det til nogen, der bruger anden software.
Gør en af følgende:
Mens præsentationen er åben: Klik på knappen Værktøjer på værktøjslinjen, vælg Download en kopi, og vælg derefter et format. Hvis præsentationen er indstillet til Skrivebeskyttet, skal du klikke på knappen Hent på værktøjslinjen.
I præsentationsadministrationen: Vælg en præsentation, klik på knappen Mere , vælg Download en kopi, og vælg derefter et format.
Bemærk: Hvis præsentationen er beskyttet med en adgangskode, kan du kun downloade den med præsentationen åbnet som beskrevet i første punkt ovenfor.
Præsentationen downloades til den placering for arkivoverførsel, der er indstillet i din browsers indstillinger. I Safari er standardplaceringen f.eks. mappen Overførsler. Hvis du vil se eller ændre placeringen for overførsler, skal du vælge Safari > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter søge efter lokalmenuen "Placering af hentet arkiv".