Administrer iPod shuffle i iTunes på Mac
Indstil iPod shuffle til at afspille alle sange med samme lydstyrke
I programmet iTunes på din Mac skal du vælge iTunes > Indstillinger, klikke på Afspilning og sørge for, at Lydkontrol er valgt.
Slut enheden til computeren.
Klik på knappen Enhed øverst til venstre i iTunes-vinduet.
Klik på Resume (iPod shuffle 3. generation eller nyere).
Vælg Slå lydkontrol til.
Når du har synkroniseret iPod shuffle, kan du slå lydkontrol fra i iTunes ved at fravælge Slå lydkontrol til.
Indstil den maksimale lydstyrke på iPod shuffle
Indstil den ønskede lydstyrke på iPod shuffle.
Slut enheden til computeren.
I programmet iTunes på din Mac skal du klikke på knappen Enhed øverst til venstre i iTunes-vinduet.
Klik på Resume (iPod shuffle 3. generation eller nyere).
Vælg “Begræns maks. lydstyrke”.
Hvis du ikke kan se muligheden, skal du opdatere softwaren på iPod shuffle. Klik om nødvendigt på Resume i indholdsoversigten, og klik derefter på Opdater.
Træk mærket til den ønskede maksimale lydstyrke.
Mærkets oprindelige indstilling svarer til lydstyrken på iPod shuffle, da du valgte afkrydsningsfeltet “Begræns maks. lydstyrke”.
Hvis der skal bruges en adgangskode til at ændre denne indstilling, skal du klikke på låsen og skrive en adgangskode.
Administrer plads på iPod shuffle
Du kan maksimere det antal sange, der kan være på iPod shuffle.
Slut enheden til computeren.
I programmet iTunes på din Mac skal du klikke på knappen Enhed øverst til venstre i iTunes-vinduet.
Klik på Resume (iPod shuffle 3. generation eller nyere).
Gør et af følgende:
Maksimer det antal sange, der er plads til på enheden: Vælg “Konverter sange med højere bithastigheder til 128 kbps AAC”.
Gør mere plads tilgængelig på enheden: Træk de sange, du ikke længere vil have, til papirkurven, og tøm derefter papirkurven.