Skift Avancerede indstillinger for i iTunes på Mac
I programmet iTunes på din Mac skal du bruge fanen Avanceret i iTunes-indstillinger for at indstille og organisere mappen iTunes Media og vælge, hvordan miniafspilleren og filmvinduer skal vises m.m.
For at skifte disse indstillinger skal du vælge iTunes > Indstillinger og klikke på Avanceret.
Placering af mappen iTunes Media | Du ændrer, hvor sange og andre arkiver, som du importerer til iTunes, opbevares, ved at klikke på Skift. Du vender tilbage til arkivernes originale placering (Hjem/Musik/iTunes) ved at klikke på Nulstil. | ||||||||||
Bevar organisering i mappen iTunes Media | Anbring automatisk importeret musik i mapper til album og kunstnere. | ||||||||||
Kopier arkiver til mappen iTunes Media, når de føjes til biblioteket | Kopier et emne til mappen iTunes Media, når du trækker emnet til iTunes-vinduet, eller vælg Arkiv > Føj til bibliotek. Hvis emner skal vises i iTunes, men også bevares på deres originale placering, skal du fravælge dette afkrydsningsfelt. Du kan f.eks. beholde musik, der er importeret fra cd'er, på computeren, og gemme dine videoarkiver på en ekstern lagringsenhed. Når du trykker på Alternativ og trækker samtidig, ændres indstillingen for afkrydsningsfeltet midlertidigt til det modsatte af den aktuelle indstilling. | ||||||||||
Slet automatisk sete film og tv-udsendelser | Frigør plads på computeren eller den eksterne lagringsenhed ved at opbevare dine sete film og tv-udsendelser i iCloud, hvor du kan gøre dem tilgængelige, når du har lyst (macOS 10.12 eller nyere versioner). | ||||||||||
Del iTunes Library XML med andre programmer | Giv andre programmer lov til at få adgang til dit iTunes-bibliotek. | ||||||||||
Nulstil alle advarsler i dialoger | Hvis du har valgt “Vis ikke igen” i en eller flere dialoger (små vinduer med beskeder), kan du klikke på “Nulstil advarsler”, så beskederne vises igen. | ||||||||||
Nulstil buffer til iTunes Store | iTunes gemmer den side, som du besøger i butikken, på et midlertidigt sted, der hedder bufferen. Hvis du vender tilbage senere, kan iTunes hente siden fra bufferen hurtigere, end det kan hente den fra internettet. Hvis indholdet på en side virker forældet, kan du nulstille bufferen for at hente den nyeste version. Hvis du mener, at en side ikke åbnes korrekt, kan det hjælpe at nulstille bufferen. | ||||||||||
Nulstil podcast-id | Hvis indholdet i Podcasts virker forældet, kan du nulstille podcast-id'et for at hente den nyeste version. | ||||||||||
Bevar miniafspilleren foran alle andre vinduer | Bevar miniafspilleren foran alle andre vinduer, selvom du bruger andre programmer end iTunes. | ||||||||||
Bevar filmvinduet foran alle andre vinduer | Når du afspiller en film i et separat vindue, bevares filmvinduet foran alle åbne vinduer, også når du bruger andre programmer end iTunes. |