

Introduktion
Indstil et par grundlæggende funktioner, før du begynder at bruge din nye iPhone.

Giv den et personligt præg
Din iPhone kan afspejle din personlige stil og dine præferencer. Vis dine foretrukne billeder frem på den låste skærm, føj widgets til hjemmeskærmen, juster tekststørrelse, ringetoner og meget mere.

Skyd fra hoften
Brug din iPhone til at fastholde øjeblikket, uanset hvor du er. Læs, hvordan du tager fotos og optager videoer undervejs og bruger andre kamerafunktioner på din iPhone.

Bevar forbindelsen
iPhone gør det nemt at komme i kontakt med de personer, der er vigtige for dig. Føj dem til dine kontaktpersoner, så du altid har deres oplysninger, uanset hvor du har brug for dem – og hold kontakten med tekstbeskeder, telefonopkald eller FaceTime.

Alle i familien
Du og dine familiemedlemmer kan bruge Familiedeling til at dele købte apps, din lokalitet og endda sundhedsdata. Du kan også indstille børnesikring for at styre børns tidsforbrug på deres enheder.

Gør din hverdag nemmere
Læs, hvordan du bruger apps på din iPhone til at vise vej til de steder, du oftest besøger, betale for din morgenkaffe, minde dig om vigtige opgaver og endda låse hoveddøren automatisk, når du forlader hjemmet.
Du kan udforske Brugerhåndbog til iPhone ved at klikke på Indholdsfortegnelse øverst på siden eller skrive et ord eller udtryk i søgefeltet. Du kan også hente håndbogen fra Apple Books (hvis tilgængelig).