Se dine data i Sundhed på iPhone
I appen Sundhed kan du se dine sundheds- og træningsoplysninger samlet et sted. Du kan f.eks. se, om dine symptomer bliver svagere med tiden, og hvor godt du opfylder dine mål for aktivitet, søvn, mindfulness m.m.
Se dine sundhedstendenser
Sundhed kan hjælpe med at holde styr på dine sundhedsdata over tid ved at advare dig om betydelige ændringer i datatyper som f.eks. hvilepuls, antal skridt og søvnmængde. Tendenslinjer viser dig, hvor meget disse målinger er ændret, og over hvor lang tid.
Tryk på Oversigt nederst til venstre, og rul ned til Tendenser for at se eventuelle seneste tendenser.
Hvis Sundhed har registreret tendenser, kan du gøre følgende:
Se flere data om en tendens: Tryk på dens graf.
Se flere tendenser: Tryk på Vis sundhedstendenser.

Du kan modtage notifikationer om dine sundhedstendenser ved at trykke på Oversigt nederst til venstre, trykke på dit billede eller dine initialer øverst til højre, trykke på Notifikationer og derefter slå Tendenser til.
Se dine højdepunkter
Tryk på Oversigt nederst til venstre, og rul ned for at se højdepunkterne fra dine seneste sundheds- og træningsdata.
Tryk på , hvis du vil have flere oplysninger om et højdepunkt.
Tilføj eller fjern en sundhedskategori under Favoritter på skærmen Oversigt
Tryk på Oversigt nederst til venstre.
Tryk på Rediger under Favoritter.
Tryk på en kategori for at slå den til eller fra, og tryk derefter på OK.
Se tendenser, højdepunkter og oplysninger om en bestemt sundhedskategori
Tryk på Browse nederst til højre for at se skærmen Sundhedskategorier, og gør et af følgende:
Tryk på en kategori. (Rul op og ned for at se alle kategorier).
Tryk i søgefeltet, og skriv derefter navnet på en kategori (f.eks. Mobilitet) eller en bestemt type data (f.eks. ganghastighed).

Du kan gøre følgende afhængigt af dataenes type:
Se oplysninger om alle data: Tryk på
.
Se oversigter over data pr. uge, måned eller år: Tryk på fanerne øverst på skærmen.
Indtast data manuelt: Tryk på Tilføj data i øverste højre hjørne af skærmen.
Føj en datatype til Favoritter på skærmen Oversigt: Slå Føj til favoritter til. (Du skal måske rulle ned).
Se, hvilke apps og enheder der må dele dataene: Tryk på Datakilder og adgang under Valg. (Du skal måske rulle ned).
Slet data: Tryk på Vis alle data under Valg, skub til venstre på en datajournal, og tryk på Slet. Tryk på Rediger, og tryk på Slet alt for at slette alle data.
Skift måleenhed: Tryk på Enhed under Valg, og vælg derefter en enhed.
Læs mere om sundhed og træning
Nederst på skærmen Oversigt er der introduktionsartikler, forslag til apps og andre oplysninger. Tryk på et emne for at læse mere om det.
Når du får vist oplysninger i mange sundhedskategorier, vises der ud over dine data også anbefalede apps.