Tilføj genveje i Siri på iPhone
Apps kan foreslå genveje til ting, du ofte gør. Du kan bruge Siri til at starte disse genveje med stemmen.
Genveje i Siri er indstillet automatisk i nogle apps. Du kan også oprette dine egne.
Tilføj en foreslået genvej
Tryk på Føj til Siri, når du ser et forslag til en genvej, og følg derefter anvisningerne på skærmen for at optage et udtryk efter eget valg, som udfører genvejen.
Du kan også bruge appen Genveje til at oprette en ny genvej, der bruger Siri, eller til at administrere, genindspille og slette eksisterende Siri-genveje. Se Brugerhåndbog til genveje.
Brug en genvej
Slå Siri til, og sig dit udtryk til genvejen. Se Brug Siri på iPhone.
Siri foreslår også genveje på hjemmeskærmen, den låste skærm, og når du starter en søgning, baseret på dine vaner, og hvordan du bruger dine apps. I Rediger indstillinger til Siri på iPhone kan du læse, hvordan du slår forslag til genveje fra til en app.