Under en samtale på iPhone
Mens du er i gang med et telefonopkald, kan du overføre lyden til højttaleren eller en Bluetooth-enhed. Hvis du får et andet indgående opkald, kan du besvare eller ignorere det.
Juster lyden under et opkald
Du ændrer lydstyrken ved at trykke på lydstyrkeknapperne på siden af iPhone. Du kan også skubbe ned på opkaldsbanneret og udføre en af følgende handlinger:
Lydløs: Tryk på knappen Lydløs.
Udsæt opkaldet: Hold en finger på knappen Lydløs:
Tal håndfrit: Tryk på lydknappen, og vælg en modtagerenhed til lyden.
Brug en anden app under et opkald
Gå til hjemmeskærmen, og åbn derefter appen.
Du vender tilbage til opkaldet ved at trykke på den grønne opkaldsindikator øverst på skærmen.
Reager på et andet opkald på samme linje
Hvis du er i gang med et opkald og modtager et andet opkald, kan du gøre følgende:
Ignorere opkaldet og sende det til telefonsvareren: Tryk på Ignorer.
Afslutte det første opkald og besvare det nye: Hvis du bruger et GSM-netværk, skal du trykke på Slut og svar. På et CDMA-netværk skal du trykke på Slut og derefter på Svar, når det andet opkald ringer tilbage, eller trække mærket, hvis iPhone er låst.
Sætte det første opkald i venteposition og besvare det nye opkald: Tryk på Udsæt og svar.
Når du har udsat et opkald, kan du trykke på Ombyt for at skifte mellem opkald eller trykke på Komb. opkald for at tale med begge personer på en gang. Se Start et telefonmøde.
Bemærk: Med CDMA kan du ikke skifte mellem opkald, hvis det andet opkald var udgående, men du kan kombinere opkaldene. Du kan ikke kombinere opkald, hvis det andet opkald var indgående. Hvis du slutter det andet opkald eller det kombinerede opkald, sluttes begge opkald.
Bemærk følgende på modeller med dobbelt-SIM:
Wi-Fi-opkald skal være slået til for en linje, så linjen kan modtage opkald, mens den anden linje bruges til et opkald. Hvis du modtager et opkald på en linje, mens den anden linje er optaget af et opkald, og der ikke er Wi-Fi-forbindelse, bruger iPhone den optagede linjes mobildata til at modtage den anden linjes opkald. Du skal muligvis betale gebyrer. Den linje, der er optaget af et opkald, skal have tilladelse til at bruge data i indstillingerne til Mobildata (enten som standardlinjen eller som en anden linje med Tillad at skifte brug af mobildata slået til) for at modtage den anden linjes opkald.
Hvis du ikke slår Wi-Fi-opkald til for en linje, går opkaldene videre til telefonsvareren (hvis operatøren tilbyder det), når den anden linje er i brug, og du modtager ikke notifikationer om ubesvarede opkald.
Hvis du indstiller betinget viderestilling af opkald (hvis operatøren tilbyder det) fra en linje til en anden, når en linje er optaget eller ude af drift, går opkaldene ikke til telefonsvareren. Bed din operatør om indstillingsoplysninger.
Start et telefonmøde
Med GSM kan du indstille et telefonmøde med op til fem personer samtidig (afhængigt af operatøren).
Bemærk: Telefonmøder er måske ikke tilgængelige, hvis dit opkald bruger VoLTE (Voice over LTE) eller Wi-Fi-opkald.
Mens du taler med en person, kan du trykke på Tilføj person, foretage et nyt opkald og derefter trykke på Komb. opkald.
Gentag for at føje flere personer til telefonmødet.
Foretag en af følgende handlinger under telefonmødet:
Tal privat med en person: Tryk på
, og tryk på Privat ved siden af personen. Tryk på Komb. opkald for at genoptage mødet.
Tilføj et indgående opkald på samme linje: Tryk på Udsæt opkald + Svar, og tryk på Komb. opkald.
Udeluk en person: Tryk på
ved siden af en person, og tryk på Slut.