Registrer oplysninger om din menstruationscyklus i Sundhed på iPhone
I appen Sundhed kan du registrere oplysninger om din menstruationscyklus for at få forudsigelser om menstruationer og frugtbare perioder.
Indstil Min cyklus
Tryk på Browse nederst til højre, og tryk derefter på Min cyklus.
Klik på Kom i gang, og følg instruktionerne på skærmen.
Indtast de ønskede oplysninger for at hjælpe med at forbedre forudsigelserne om menstruationer og frugtbare perioder.
Registrer oplysninger om din menstruation
Du kan registrere menstruationsdage og holde styr på oplysninger om symptomer, pletblødninger, normal kropstemperatur og meget mere.
Tryk på Browse nederst til højre, og tryk derefter på Min cyklus.
Foretag en af følgende handlinger:
Registrer en menstruationsdag: Tryk på en dag på tidslinjen øverst på skærmen. Du kan også trykke på Tilføj menstruation øverst til højre og derefter vælge dage i månedskalenderen.
Registrer blødningsniveauet for en dag: Skub gennem tidslinjen for at vælge en dag, tryk på Menstruation (under Menstruation), og vælg derefter en mulighed.
Registrer symptomer, pletblødning eller andre oplysninger: Skub gennem tidslinjen for at vælge en dag, tryk på en kategori (under Andre data), angiv oplysningerne, og tryk på OK.
Tilføj datakategorier: Tryk på Indstillinger, og vælg derefter mellem kategorierne under Cykluslogarkiv.
Bemærk: Du kan bruge Apple Watch (sælges separat) til at registrere dine cyklusoplysninger. Se Brug Min cyklus på Apple Watch i Brugerhåndbog til Apple Watch.
Rediger din logføring
Dine registrerede oplysninger vises på tidslinjen øverst på skærmen, hvor en udfyldt rød cirkel repræsenterer en dag, hvor du registrerede menstruation, og en lilla prik
repræsenterer en dag, hvor du registrerede yderligere oplysninger. Data for den valgte dag på tidslinjen vises i cykluslogarkivet (under tidslinjen). Gør følgende for at ændre dine registrerede oplysninger:
Skub gennem tidslinjen for at vælge en dag.
Tryk på en datakategori (f.eks. Menstruation eller Symptomer), foretag dine ændringer, og tryk på OK.
Hvis du vil fjerne markeringen af en menstruationsdag, skal du trykke på den udfyldte røde cirkel på tidslinjen.
Administrer faktorer i forbindelse med menstruationscyklus
Når du anfører oplysninger om graviditet, amning og brug af prævention, bruges oplysningerne som hjælp til at forudsige din menstruationscyklus.
Tryk på Browse nederst til højre, og tryk derefter på Min cyklus.
Rul ned, tryk på Faktorer, og gør derefter et af følgende:
Tilføj en faktor: Tryk på Tilføj faktor, vælg en faktor, tryk på Startet, hvis du vil ændre startdatoen, og tryk derefter på Tilføj.
Rediger slutdatoen for en aktuel faktor: Tryk på faktoren, tryk på Afsluttet, vælg en dato, og tryk derefter på OK.
Slet en aktuel faktor: Tryk på faktoren, og tryk derefter på Slet faktor.
Indstil faktorer: Vælg en faktor, der er relevant for dig i øjeblikket, og tryk på OK.
Du kan bruge og dele de oplysninger, du tilføjer om dig selv i Sundhed. Du kan beslutte, hvilke oplysninger der skal gemmes i Sundhed, og hvem der skal have adgang til dine data. Når din iPhone er låst med Face ID, Touch ID eller en kode, er alle dine sundheds- og fitnessdata i appen Sundhed – bortset fra Nødinfo – krypterede. Alle sundhedsdata, der synkroniseres med iCloud, krypteres både under overførsel og på Apples servere. Og hvis du har en version af iOS (og watchOS, hvis du bruger Apple Watch til cyklusregistrering) med tofaktorgodkendelse som standard og en adgangskode, gemmes dine sundheds- og aktivitetsdata på en måde, så Apple ikke kan læse dem. Det betyder, at når du bruger Min cyklus og tofaktorgodkendelse, er dine sundhedsdata, der er synkroniseret med iCloud, end-to-end-krypteret, og Apple har ikke nøglen til at dekryptere dataene og kan derfor ikke læse dem.