Se eksempler på værktøjer og betjeningsmuligheder med Svæv med Apple Pencil på iPad
Du kan hurtigt se eksempler på og skifte mellem værktøjer og betjeningsmuligheder i understøttede apps ved at holde Apple Pencil over et emne. Du kan se et eksempel på et tegneværktøj, før det laver et mærke på lærredet. Du kan også skitsere, skrive og foretage justeringer med større præcision.
Funktionen Svæv med Apple Pencil er tilgængelig på iPad Pro 11" (4. generation) og iPad Pro 12,9" (6. generation) med Apple Pencil (2. generation).
Brug Svæv med Apple Pencil
Hold Apple Pencil op til 12 mm over iPad-skærmen. Her er nogle eksempler på, hvad du kan gøre:
Udforsk værktøjspaletten: Hold Apple Pencil over værktøjspaletten, og flyt den henover værktøjerne, f.eks. blyanten, penslen, visekelæderet og farverne. Tryk på det værktøj, den farve og de betjeningsmuligheder, du vil bruge.
Se et eksempel, før du sætter et mærke: Hold Apple Pencil over tegneområdet. Med nogle tegneværktøjer kan du endda holde Apple Pencil på skrå og ændre vinklen til forskellige effekter. I appen Noter
kan du f.eks. se eksempler på farven, stregtykkelsen og opaciteten af markeringsværktøjet. (Det kræver iPadOS 16.4 eller en nyere version at se eksempler på hældning og vinkel).
Visk ud med præcision: Vælg viskelæderet, og vælg muligheder som f.eks. størrelsen på pixelviskelæder eller objektviskelæder Hold Apple Pencil over tregneområdet for at se eksempler på viskelæderets effekter.